Afsløret: Har solgt millioner af fup-produkter til danskere

Danskerne har købt to millioner ’sunde’ drikkedunke, som nu forbydes

Forretningsmanden Gert Andersen må ikke længere kalde sine drikkedunke for sunde, har Fødevareministeriet netop afgjort. På billedet holder Thomas Evers Poulsen dunken, men han har intet med firmaet at gøre. Foto: PR
Forretningsmanden Gert Andersen må ikke længere kalde sine drikkedunke for sunde, har Fødevareministeriet netop afgjort. På billedet holder Thomas Evers Poulsen dunken, men han har intet med firmaet at gøre. Foto: PR

For otte år siden fik forretningsmanden Gert Andersen fra Næstved det, der skulle vise sig at være en indbringende idé - nemlig at markedsføre en harmløs vandflaske under navnet ’Den Sunde Drikkedunk’ - til folk, som frygter kemi, gift og hormonforstyrrende stoffer i plast.

Han påstod eksempelvis i Magasinet Iværksætteren, at han ikke kunne finde ’en eneste drikkedunk i hele verden, der ikke var fyldt med ftalater eller andre giftige stoffer.’

- Det er gået forrygende. Jeg har solgt omkring to millioner dunke alene på det danske marked, siger Gert Andersen til Ekstra Bladet.

Fik eksportstøtte

Trods succesen har han fået Udenrigsministeriets skattefinansierede eksportstøtte til også at sælge sine dunke til kemi- og giftforskrækkede forbrugere i udlandet.

På Freewaters Facebook-side bruges Vild med dans-stjenen som reklamesøjle for Den Sunde Drikkedunk. - Jeg kan godt huske, at jeg fik taget et billede, da folkene bag Den Sunde Drikkedunk dukkede op til Vild med Dans. De spurgte, om jeg ville have sådan en flaske. Det ville jeg gerne.  Alle på Vild med Dans fik sådan en dunk. Så fordi, jeg optræder på et billede med flasken er det ikke ensbetydende med, at jeg står inde for produktet, siger han til Ekstra Bladet. Foto: PR
På Freewaters Facebook-side bruges Vild med dans-stjenen som reklamesøjle for Den Sunde Drikkedunk. - Jeg kan godt huske, at jeg fik taget et billede, da folkene bag Den Sunde Drikkedunk dukkede op til Vild med Dans. De spurgte, om jeg ville have sådan en flaske. Det ville jeg gerne. Alle på Vild med Dans fik sådan en dunk. Så fordi, jeg optræder på et billede med flasken er det ikke ensbetydende med, at jeg står inde for produktet, siger han til Ekstra Bladet. Foto: PR
 

Men nu har han et problem, der bør kunne få de fleste direktører til at vansmægte på grund af mundtørhed.

For ifølge en anden myndighed - Fødevareministeriet - snyder Gert Andersen forbrugerne. Og det skal være slut med at udnytte folks frygt for giftstoffer og kemikalier.

Klagede over påbud

Han må ikke længere kalde dem sunde, har Fødevareministeriet netop afgjort. Afgørelsen falder halvanden år efter, Fødevarekontrollen påbød hans virksomhed Freewater at stoppe med at vildlede, hvilket han klagede over.

Læs afgørelsen fra Fødevarestyrelsen her.

’Nye partier med mærkningen ’den sunde’ må ikke længere bringes ud i detailleddet’ (butikker, red), står der i den ministerielle afgørelse.

Læs afgørelsen fra Fødevareministeriet her.

For hans drikkedunk er ikke sundere end konkurrenternes.

Vildledende

Ministeriet vurderer, at betegnelsen ’Den sunde’ er vildledende overfor forbrugeren, fordi betegnelsen giver indtryk af, at det anvendte materiale er bedre og mere sikkert end andre tilsvarende materialer (...) Forbrugeren vil umiddelbart lægge til grund, at der ikke er skadelige stoffer i Den Sunde Drikkedunk, men at der givetvis findes skadelige stoffer i andre drikkedunke på markedet.’

Det findes næppe i drikkedunke. Så sent som i januar bragte Forbrugerrådet Tænk en test der viste, at drikkedunke klarer sig fint i kemitest.

Ikke sunde

Og selv om Gert Andersen også over for Ekstra Bladet påstår, at konkurrenters flasker kan være skadelige, kan han heller ikke over for myndighederne dokumentere, at hans egne dunke er sundere end andres.

Godt nok har han med hjælp fra en advokat argumenteret for, at når andre må bruge betegnelser som ’Rigtig Juice’, ’byens bedste boller’ og ’Den rigtige optiker’, så må han også kalde sin dunk sund, fordi det ikke skal læses bogstaveligt.

Forbud mod salg

Men den går ikke. Fra oktober må han ikke længere forsyne butikkerne med sunde drikkedunke, for de er ikke sunde. Det kan være til glæde for den konkurrent, som anmeldte Gert Andersens flaskefup til Fødevarekontrollen.

Landets største forhandler af den såkaldte ’sunde’ dunk, Imerco, overvejer at fjerne den fra de 150 butikker.

- Vi kan ikke længere sælge den som en sund drikkedunk, hvis ikke det er lovligt at kalde den sund. Det går ikke. Jeg kan dog ikke love, den er bliver fjernet fra hylderne på mandag. Vi overvejer, hvad der skal ske, siger Imercos kommunikationschef Mette Willingshøj.

133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere