Snydt af brugtvognsforhandler

Bilsælger solgte brugt bil fuld af fejl og nægter nu at udbetale erstatning

Gunnar Glejborg Jensen købte en brugt Fiat, der viste sig at være fuld af fejl. Det kan nu koste ham 16000 kroner. (Foto: Jesper Mortensen)
Gunnar Glejborg Jensen købte en brugt Fiat, der viste sig at være fuld af fejl. Det kan nu koste ham 16000 kroner. (Foto: Jesper Mortensen)

For lidt over to år siden købte Gunnar Glejborg Jensen en brugt Fiat Panda 1,2 af Hans Erik Keld Jensen fra Køge Auto Center.

Han gav 80.000 kroner for bilen, som på overfladen så ud til at være i rigtig fin stand. Det viste sig dog snart, at bilen havde op til flere alvorlige fejl.

- Jeg undersøgte den for rust, ridser i lakken og slitage på sæderne. Men jeg overså, at bilens aircondition ikke virkede, at der var fejl på koblingen og på bagbroen, hvor baghjulene sidder fast. Det vil koste cirka 16.000 kroner, hvis alle fejl skal udbedres, siger en ærgerlig Gunnar Glejborg Jensen.

Fejl for 16.000 kr.
Brugtvognsforhandleren blev i juni sidste år dømt til at betale knap 11.000 kroner i erstatning til Gunnar Glejborg Jensen. Men de penge har han ikke set noget til.

- Bilsælgeren kan jo gå konkurs, og så får jeg aldrig mine penge. Dette bilkøb har været en fejl, som jeg har lært af. Næste gang sørger jeg for at købe en brugtbilstest, understreger Gunnar Glejborg Jensen.

Det er ikke første gang, at Hans Erik Keld Jensen hænges ud på firmatjek.dk. Senest er han kommet på listen i januar i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere