Reklamerobot skelner mellem kvinder og mænd

En britisk reklamekampagne kan kende forskel på mænd og kvinder ved hjælp af kameraer der kan ansigtsgenkende

Samme teknologi blev brugt i filmen 'Minority report' fra 2002 med Tom Cruise i hovedrollen. (Foto: 20th Century Fox)
Samme teknologi blev brugt i filmen 'Minority report' fra 2002 med Tom Cruise i hovedrollen. (Foto: 20th Century Fox)

Den 260.000 kroner dyre elektroniske reklamesøjle, som den britiske velgørenhedsorganisation PLAN UK står bag, bliver lanceret på Londons Oxford Street på onsdag.

Reklamen er en del af Plan UKs 'fordi jeg er en pige' kampagne, der skal sikre verdens fattigste piger en uddannelse, det skriver den engelske avis Independent on Sunday og The telegraph.co.uk

Annoncen afsøger og bestemmer ved hjælp af et kamera, hvorvidt det er en mand eller en kvinde, der kigger på reklamen.

Den 'intelligente' reklame bruger afstanden mellem øjnene, bredden af næsten og kindbenenes form til at afgøre forbrugerens køn - og afspiller derefter en forskellig reklame.

Det er den samme digitale forbruger-genkendelses teknologi, der blev brugt i scifi-filmen 'Minority Reoport' med Tom Cruise i hovedrollen, og senere videreudviklet af den japanske teknologivirksomhed NEC.



Kvinder vil kunne se hele den 40 sekunders lange reklame i fuld længde, mens mænd bliver sendt videre til organisationens hjemmeside.

Se også: E-handel bliver erstattet af v-handel LÆS: E-handel bliver erstattet af v-handel

Plan UK siger, at ideen bag annoncen er, at mænd skal opleve, hvordan det er at få frataget 'basale valg' fra sig.

Reklamen har skabt en del debat i Storbritannien, hvor flere kritikere kalder den invaderende og 'creepy'.

Selskabet Clear Channel UK, der har designet kampagnen, siger, at de data, der bliver optaget af tilfældige forpipasserende forbrugere, ikke bliver gemt.

Og at de i øvrigt har flere klienter, der har vist interesse i lignende - og mere vidtgående- reklamekampagner.

1 af 2 På onsdag risiskerer tilfældige forbipasserende at blive scannet af et intelligent reklame-kamera på Oxford Street i London. Kampagnen står velgørenhedsorganistationen Plan UK bag. (Foto: Sean Dempsey/AP)
2 af 2 Samme teknologi blev brugt i filmen 'Minority report' fra 2002 med Tom Cruise i hovedrollen. (Foto: 20th Century Fox)
0 kommentarer
Vis kommentarer