Her er de største nyheder i 'FIFA 12'

Knivskarpe driblinger, taktisk forsvarsteknik og mere realistiske nærkampe er de største nyheder i 'FIFA 12.' Se første trailer her

Når 'FIFA 12' udkommer til efteråret engang, bliver oplevelsen mere realistisk end nogensinde - som det altid loves, når den årlige fodboldserie fra EA Sports udkommer.

Og for at underbygge påstanden i 'FIFA 12' kan EA Sports i år præsentere følgende nyheder til gameplayet:

- Taktisk forsvar
Taktik og timing er altafgørende. Fokusér på din placering, fang afleveringer, og lav perfekte tacklinger.

Ændrer fundamentalt ved, hvordan man forsvarer ved at lægge lige så stor vægt på positionsspil og evnen til at opfange modstandernes afleveringer som på de bidende taklinger.

SE OGSÅ: Årets vildeste 'FIFA'-scoringer

- Præcisionsdriblinger
Flere måder at udfordre modstanderne på. Mere boldbesiddelse giver mere tid til at tage beslutninger. Og mere kontrol over spillets tempo.

Giver en mere forfinet boldfornemmelse og bedre kontrol over bolden ved snævre driblinger, så man får mere tid til at træffe de rigtige beslutninger, når man er i angreb, og samtidig får mere magt over det samlede spiltempo.

- Player Impact Engine
Leverer ægte fysik i enhver interaktion på banen. Alle tacklinger, alle sammenstød og alle kampe om bolden ender med et mere realistisk resultat.

I videoen øverst kan du se eksempler på, hvordan 'Player Impact Engine' er overført til den virtuelle fodboldbane.

SE OGSÅ: De største brølere i 'FIFA 10'

Forbedret kunstig bevidsthed
De computerstyrede spillere er desuden blevet opgraderet med den nye Pro Player-intelligens, en ny, kunstig bevidsthed og færdighed, der gør dem i stand til at træffe beslutninger baseret på både deres egne evner og deres holdkammeraters styrker og svagheder. Spillere som eksempelvis har et særligt godt blik for spillet, vil hurtigere opfange muligheder for dybe stikninger, som andre spillere måske ikke opdager.

Den virkelige sportsverden
FIFA 12 vil også rumme en helt ny karrieredel, som bygger på historier fra den virkelige sportsverden. Elementer som spillermoral, kampform og holdets placering i tabellen vil få indflydelse på kampenes udvikling. Brugerne vil undervejs skulle træffe flere beslutninger og tage hensyn til flere faktorer end nogensinde før og vil kunne se konsekvenserne på det virtuelle græs.

Ifølge ea.dk vil 'FIFA 12' udkomme til Xbox 360, PS3 og Nintendo 3DS.

Vind på 'World of Warcraft Trading Card Game - Epic Collection' på Ekstra Bladet Elektronik & Spil på Facebook!

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer