Bivirkninger efter influenzavaccine er som ventet

Trods indberetninger om abort, hjertestop med genoplivning og dødsfald, beroliger Lægemiddelstyrelsen med, at det ikke er vaccinens skyld

Trods bivirkninger, vurderer Sundhedsstyrelse, at influenza A-vaccinen virker, som den skal. (Foto: Colourbox)
Trods bivirkninger, vurderer Sundhedsstyrelse, at influenza A-vaccinen virker, som den skal. (Foto: Colourbox)

Trods indberetninger om bivirkninger hos influenza-vaccinerede, er der fortsat ingen grund til at være urolig. Det siger Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen mener ikke, at de over 110000 influenza-vaccinerede behøver at være urolige, selv om styrelsen den seneste uge har fået indberetning om 280 bivirkninger hos 73 personer, der er blevet vaccineret mod influenza H1N1.

Overlæge Doris Irene Stevner i Lægemiddelstyrelsen siger, det er en myte, at vaccinen ikke er ordentligt testet.
- Der vil altid være en lille risiko for bivirkninger, men de vaccinerede behøver ikke at være urolige. Det samlede billede svarer til det, vi forventede, siger hun til TV2 News.

Åndenød og opkast
Hendes beroligelse kommer, efter at TV2 Nyhederne torsdag offentliggjorde tal fra en rapport, som Lægemiddelstyrelsen udsender fredag.

Blandt de alvorlige bivirkninger hører ét tilfælde med åndenød og opkastning samt smerter i arm og højreside af brystkassen. I et andet tilfælde har personen haft mavesmerter og diarré.

I begge tilfælde vurderer styrelsen, at der er en sammenhæng med vaccinationen.

En død og en genoplivet
Blandt indberetninger om alvorlige bivirkninger hører også ét tilfælde af spontan abort, ét tilfælde af hjertestop, hvor patienten blev genoplivet, og et dødsfald.

Lægemiddelstyrelsen vurderer dog ikke, at disse tre tilfælde har en sammenhæng med vaccinen.

- Dødsfaldet indtraf hos en ældre patient med kendt kronisk hjerte- og lungelidelse, og der er ingen mistanke om sammenhæng mellem dødsfaldet og vaccinationen," står der i rapporten.

På samme måde vurderer Lægemiddelstyrelsen heller ikke, at dødsfaldet har noget med vaccinationen at gøre, fremgår det i rapporten.

- Der var tale om en ældre patient med en kendt kronisk hjerte- og lungelidelse.

I dag har Influenza A krævet sit første dødsfald i Danmark, efter at en 60-årig mand er død på Hvidovre Hospital.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere