Danmarks bedste pølser

Ekstra Bladets læsere har talt: Tina’s Pølser i Taastrup er Danmarks mest populære pølsevogn

Tina's Pølser er bare de bedste - eller er de?Foto: EB-håndværker
Tina's Pølser er bare de bedste - eller er de?Foto: EB-håndværker

– Er det rigtigt?

Den hurtige servering til de mange ventende kunder falder noget i tempo, da Ekstra Bladet dukker op for at overbringe den gode nyhed.

Det er først da Ekstra Bladet Håndværkerens diplom med tilhørende blomster bliver overrakt, det går op for Tina, at den er god nok. Hendes pølsevogn – Tina´s Pølser – er kåret som Danmarks bedste af Ekstra Bladets læsere.

– Jeg troede ikke, vi lå så godt i afstemningen, siger Tina lidt usikkert, men fatter sig hurtigt og tilkalder ekstra personale, ligesom et par gode venner får den glade nyhed på telefonen.

Skarp konkurrence

De sultne kunder må finde sig i lidt ekstra ventetid, før der bliver serveret, men stemningen er god i Taastrups pølsetempel, og i løbet af få minutter myldrer det ind med venner og forretningsforbindelser, der dukker op for at lykønske.

Tina’s Pølser vandt det tætte opløb i skarp konkurrence med to pølsevogne i Jylland.

Først da vi havde renset afstemningen for det vi vælger at kalde ’pølsemandens egne stemmer’, fik vi overblik over læsernes hitliste, hvor der var spænding til det sidste.

Mens Tina mere og mere lignede en vinder, var der tæt kamp om at blive nummer to.

Det blev nødvendigt med fintælling. Afstemningsresultatet trak ud til sen aften, men til sidst blev der sat navn på Jyllands mest populære pølsevogn.

13.718 stemte

Den ærefulde plads som nummer to på Ekstra Bladets hitliste gik til Rie’s Pølsevogn i Skive.

Rie fik en sølle stemme mere end listens nummer tre, der distribuerer pølser i Taulov. Jane og Johnnys pølsevogn, bedre kendt som Transport-Grillen i Taulov, gav kamp til stregen, mens listens nummer fire og fem blev et tæt opgør mellem Finn’s Pølsevogn i Viborg og Bjarnes Pølser i Ballerup.

Vi siger tak til de 13.718 læsere, som har deltaget i den efterårsspøg, der har sat Danmarks bedste pølsevogne på landkortet.

Men fortæl os lige: Er Tina's Pølser nu også Danmarks bedste, eller har du et bedre tip?

Kom med dit bud i kommentarfeltet herunder!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere