Kommune-chef: Straf borgerne - vi skal gå fri

Magtfuld interesseorganisation mener ikke, det er dobbeltmoralsk, når kommunerne belønnes for lovbrud - mens borgerne straffes for det samme

Hos Kommunernes Landsforening (KL) ser man ikke noget problem i, at sagsbehandlingen kan være mangelfuld eller direkte ulovlig i op til 50 procent af de sociale klagesager i en kommune:

- Hvis jeg sad i en kommune med en omgørelsesprocent på over 50 procent, så ville jeg have et ledelsesmæssigt fokus på, hvad der var årsagen til det.

- Men jeg vil ikke gå ud og sige, at en omgørelsesprocent på over 50 i sig selv er et stort problem, siger Tina Wahl, der er kontorchef i center for social og sundhed hos KL.

- Hvad mener KL så er en fair omgørelsesprocent?

- Det vil vi ikke lægge os fast på.

- Det kommer an på, hvad der ligger til grund for den enkelte omgørelse. Så det kan jeg ikke sige.

– Jeg er en ressourcestærk person, men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de mennesker, der ikke har kræfter til at råbe op, siger Astrid Lequime (t.h.). (Foto: Jan Unger) Vagthund Astrid ventede et år: Tvunget til at flytte med to syge børn

- Hvad mener I om, at flere patientorganisationer mistænker jer for at spekulere i den lange sagsbehandlingstid for at spare penge?

- Det mener vi er direkte forkert. Det har ikke noget på sig.

- Synes du som repræsentant for KL, at borgerne skal have kompensation, hvis de får medhold i Ankestyrelsen?

- Nej, det synes jeg ikke, der skal være kompensation for.

Se også: Kommuner tjener på elendig sagsbehandling

- Mener du så, at kommunen skal have kompensation, hvis det gælder den anden vej - borgerne laver fejl og får for høje ydelser?

- Hvis de har fået en for høj ydelse, så skal de betale tilbage. Det skal de jo, fordi de har modtaget en ydelse, som de ikke er berettiget til.

- Når kommunerne laver fejl eller ulovligheder, mener du altså ikke, de skal betale erstatning, men når borgerne gør det, så skal de betale. Virker det ikke lidt dobbeltmoralsk?

- Det er jo ikke noget med dobbeltmoral. Hvis man som borger i det her land har fået for meget af det fællesskab, vi alle betaler til, så skal man betale tilbage. Det synes jeg ikke er dobbeltmoralsk, siger kontorchef Tina Wahl fra KL.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen