Anklage: Mette Frederiksen vil sende syge i arbejde

Nyt lovforslag kan tvinge handicappede og kronisk syge på arbejde. Ministeren vil ikke at tale med Ekstra Bladet om kritikken

Mette Frederiksens (S) nye sygedagpengelovforslag bliver kritiseret hårdt. Ekstra Bladet har næsten i en måned forgæves forsøgt at få ministeren til at forholde sig til kritikken (Foto: Joachim Adrian).
Mette Frederiksens (S) nye sygedagpengelovforslag bliver kritiseret hårdt. Ekstra Bladet har næsten i en måned forgæves forsøgt at få ministeren til at forholde sig til kritikken (Foto: Joachim Adrian).

Et nyt lovforslag, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) står i spidsen for, risikerer at sende danskere på kontanthjælp kun fem måneder efter de blev syge.

Vagthund Trine slog kræften - men tabte til kommunens kendislæge

Lovforslaget har fået voldsom kritik af sundhedsfaglige og patientorganisationer, som mener det er uklart og uretfærdigt.

- Lovforslaget skaber en ulighed blandt patienterne. Det er en tilbageskridt for de syges retssikkerhed. Den nye lovgivning risikerer at blive en gummiparagraf, fordi der er så store fortolkningsmæssige usikkerheder, siger Paul Gram, overlæge og specialist i blodsygdomme.

Kræft– og gigtpatienter risikerer svigt

Det nye lovforslag vil gøre op med den varighedsbegrænsningen for syge, hvilket som udgangspunkt er et fremskridt. De kan altså få sygedagpenge, så længe de er syge.

Se også: Kommuner tjener på elendig sagsbehandling

Problemet er dog, at der i bemærkningerne til forslaget står, at det kun omfatter danskere, som lider af ‘alvorlig, livstruende sygdom’, hvor ‘der er begrundet tvivl om overlevelse’.

- I bemærkningerne har de skrevet, at lovforslaget kun omfatter patienter, ‘hvor der er begrundet tvivl om overlevelse’, fortæller Lene Witte, direktør i Gigtforeningen og fortsætter:

- Den bemærkning har forringet mulighederne for patienter, der lider af gigt, visse kræftsygdomme og sklerose, for at få forlænget deres sygedagpengeperiode. De risikerer derfor at havne på den kontanthjælpslignende ydelse i stedet.

Minister: Loven er fin

Ekstra Bladet henvendte sig til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i slutningen af april for at høre, hvad hun havde og sige til kritikken af hendes nye lovforslag.

Dengang havde hun ikke tid til et mundtligt interview, men skrev blandt andet følgende I en mail via presseafdelingen i Beskæftigelsesministeriet:

- Begrebet ’alvorlig livstruende sygdom’ er et alment kendt begreb for både læger og patientorganisationer.

Vagthund Folkeoprør på Facebook: Vi har fået nok af kommunen

Ekstra Bladet har siden henvendt sig ugentligt, for at få ministeren til at uddybe, hvilke patienter, der defineres som lidende af alvorlig, livstruende sygdom med begrundet mistanke om overlevelse, nu hvor ministeren påpeger, det er et 'alment kendt begreb'. Mette Frederiksen har dog ikke ønsket at uddybe sit skriftlige svar yderligere.

Larmende tavshed

Ministerens larmende tavshed forarger Danske Handicaporganisationer, der frygter, at det nye lovforslag vil ramme syge og handikappede hårdt, fordi lægerne kun sjældent vil skrive under på, at patienten snart vil dø:

- Jeg synes, at ministeren skal forklare, hvad ‘alvorligt, livstruende sygdom’ betyder, og hvem der er inkluderet. Hvis det er et alment kendt begreb, så burde hun let kunne opklare den uklarhed. Det er sådan set det, hun er til her for, siger Thorkild Olesen, næstformand i Danske Handicaporganisationer og fortsætter:

- Jeg frygter, det her kommer til at ramme patienter med sclerose, muskelsvind, KOL og hjerneskader. De er alvorligt, kronisk syge, men det er de færreste, der med sikkerhed kan sige, at de er livstrunde syge, og snart vil dø.

Se også: Enhedslisten: Kommuner må ikke tjene penge på at sylte syge

Ekstra Bladet har kort før deadline igen forgæves opfordret ministeren til at stille op til et interview.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere