Blodigt: Her bliver Farums rotter kvast i dræbermaskine

Dræbende spyd knækker rotternes rygsøjle på et splitsekund

Se den effektive dræbermaskine her. Video: Wisecon.

Rotter har invaderet flere boligblokke i Boligforeningen Farum Midtpunkt, men nu er det tid for det endelige opgør med de rotter, som især færdes i kloaknettet under 27 boligblokke.

Boligforeningen har opsat 11 giftfri dræber-fælder og har indtil nu udryddet flere end 650 rotter under de første boligblokke.

Masse-udryddelsen vil fortsætte indtil rotteplagen er nedkæmpet.

Se de grusomme billeder i tv-klippet over artiklen.

'Vi har haft nogle problemer med rotter inde i nogle af blokkene på grund af utætte kloakker. Af hensyn til beboernes sikkerhed besluttede vi derfor at få ryddet kloaknettet for rotter med dette våben,' siger driftschef ved Farum Midtpunkt, Bettina Jarl Darlslund i en pressemeddelelse vedlagt videoen af den elektroniske rottefælde.

Den fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet.

Her ses rotter i kloak uden fælder - videoen øverst i artiklen viser dræberfælden. Video: Wisecon

Og her et andet eksempel hvor fælden klapper sammen om en rotte. Video: Wisecon

 

126 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere