Bøde til Arla: Hængte ulovligt banner op på facaden

Arla har fået bøde for ulovlig markedsføring af mælk

Banneret er nu revet ned, men det var ophængt ud til en trafikeret vej på en bygning her ved Arlas hovedkvarter ved Viby uden for Aarhus. Naboen er Aarhus Business College, hvorfra eleverne passende kunne blive inviteret på et glas mælk og undervisning i, hvordan man i praksis udfordrer eller overholder markedsførings-regler. Foto: Arla
Banneret er nu revet ned, men det var ophængt ud til en trafikeret vej på en bygning her ved Arlas hovedkvarter ved Viby uden for Aarhus. Naboen er Aarhus Business College, hvorfra eleverne passende kunne blive inviteret på et glas mælk og undervisning i, hvordan man i praksis udfordrer eller overholder markedsførings-regler. Foto: Arla

Så er der igen kritik til landets dominerende mejeri-gigant Arla, som tidligere har fået hug for at påstå, at den billige palmeolie-substans pizza-topping var 'ost' - hvilket det slet ikke er.

Og for at hævde, at var et 'højt proteinindhold' i en hvinende sød is. Hvilket der ikke var.

Og for at komme en fin jersey-ko på en oste-emballage og skrive, at mælk fra jersey-køer er sundere og smager bedre. Uden at der var jersey-mælk i osten.

Nu har har Arla haft besøg af Fødevarestyrelsens Rejsehold, som har givet mejeriet en bøde på 20.000 kroner for at overtræde de strikse regler om sundheds-anprisninger.

Reglerne er til for at forhindre, at fødevareindustrien bilder forbrugerne ind, at fødevarer har mirakuløse sundhedseffekter.

Se også: Bøde til Arla: Yverbetændelse i mælken

Alligevel påstod Arla for eksempel på sin hjemmeside, at kalk i mælk 'Bidrager til stærkere knogler og tænder'.

En lignende ulovlig anprisning stod på et banner ophængt på Arlas facade i Sønderhøj i Viby J.

Ifølge reglerne må man kun skrive, at kalk kan bidrage til vedligeholdelsen af normale tænder og knogler - ikke at kalk gør sunde tænder og knogler stærkere.

Ifølge kontrolrapporten svarede Arla, at 'de ikke har lagt mærke til banneret på deres egen bygning.'

I en mail fra Arla til Ekstra Bladet lyder det.

'Du er velkommen til at citere mig for følgende: Vi er ikke enige i kontrolrapportens konklusioner, og er derfor fortsat i dialog med Fødevarestyrelsen herom. Da det er en igangværende sag, har vi ikke yderligere kommentarer. Med venlig hilsen / Best regards, Jesper Skovlund, PR-chef, Arla Danmark'.

Så selv om Arla altså er uenig med Fødevarestyrelsen, har Arla fjernet udsagnene fra både hjemmesiden og facaden.

Ophængning af banneret vurderede Fødevarestyrelsen til at være bagatelagtig overtrædelse af reglere. Det, som gav bøden var, at Arla skrev udsagnene på Arla.dk.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere