Butikskæde taber 600.000 kr. om dagen i Danmark

Trods blodrøde tal nægter ejerne at give op

Aldi-tbosssen har det sværeste job i branchen, men han har penge i ryggen fra ejerne i Tyskland. Olivia Loftlund
Aldi-tbosssen har det sværeste job i branchen, men han har penge i ryggen fra ejerne i Tyskland. Olivia Loftlund

Knap tre år efter, Lidls danske direktør Finn Tang af mystiske årsager blev fyret fra kædens hovedkontor i Kolding, er han i fuld gang med vel nok den mest krævende opgave i dansk detailhandel i mange år.

Han er blevet betroet stillingen som topchef i den hårdt pressede danske division af Aldi, som de seneste syv år har tabt over 1,5 mia. kroner i Danmark svarende til knap 600.000 kroner om dagen i de i alt 182 butikker.

Det er småpenge for de stenrige tyske ejere, som har lovet Finn Tang, at de ikke giver op, selv om den danske discountkrig gør ondt.

Must win
Det kræver massive trecifrede millioninvesteringer at vende kurven, og de penge har han fået bevilget.

- Aldi har i Danmark ikke tidligere i samme omfang investeret i organisationen, i varerne, i logistik og i de eksisterende butikker. Der er blevet investeret i at bygge nogle ganske få nye butikker, men nu er der givet grønt lys til at investere i Danmark for at skabe en overskudsgivende forretning, siger Finn Tang til Fødevarewatch.

Aldi Danmark har indført en strategi, fem såkaldte 'must win battles'

Der satses på friske varer, flot og indbydende butiksindretning, spændende spotvarer, en klar formidling om lav pris og høj kvalitet og en 'vinderkultur, der inspirerer og motiverer'.

Også når det vedrører sortimentet har kæden ændret sit udtryk, skriver Fødevarewatch. 1100 varer er enten blevet skiftet ud eller har fået en ny emballage, og der er kommet flere mærkevarer og danske varer på hylderne.

Som led i den gevaldige hovedrengøring lukkede kæden i 2017 sine 32 dårligste butikker i Danmark, mens øvrige otte blev lukket ned i 2018. Siden da har samtlige af kædens 182 tilbageværende butikker fået en større eller mindre makeover og fremstår nu markant mere tidssvarende.

Om Finn Tang

Finn Tang, 52 år, bosat i Odense

Efter højere handelseksamen og HD i regnskab uddannet bankelev i Varde Bank Økonomichef Vestfinans, Varde Bank (1990-1993)

Økonomichef + adm. dir. i Baldur, Albani Bryggerierne (1993-2000)

Adm. dir. Lidl Danmark (2001-2016) Adm. dir. ALDI Danmark pr. 1. september 2017

Læs meget mere om Finn Tang her.

212 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere