Den perfekte undskyldning hvis nogen beder dig støvsuge

Myndighederne advarer: Det kan være farligt at bruge støvsugerne

Det kan som bekendt være ganske grænseoverskridende at skulle støvsuge, især hvis kravet fremsættes på en søndag, hvor mange vægrer sig mod praktisk arbejde. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau
Det kan som bekendt være ganske grænseoverskridende at skulle støvsuge, især hvis kravet fremsættes på en søndag, hvor mange vægrer sig mod praktisk arbejde. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau

De fleste bliver før eller siden i et livsforløb udsat for, at andre beder dem støvsuge.

Det kan som bekendt være ganske grænseoverskridende - især hvis kravet fremsættes på en søndag, hvor mange vægrer sig mod praktisk arbejde.

Men heldigvis kommer der hjælp fra uventet kant. Sikkerhedsstyrelsen advarer nemlig mod at bruge flere slags støvsugere. Simpelthen fordi, de kan bryde i brand.

(Advarsel: Hvis du for at opretholde din undskyldning, ønsker at forblive i uvidenhed om, hvilke få typer støvsugere, der er farlige, skal du stoppe med at læse her).

Der er tale om to Nilfisk-apparater, nemlig Handy 25.2V and Handy 2-in-1 25.2V.

’Kombinationen af en defekt oplader og en defekt batteripakke kan medføre overophedning, med deraf følgende brand og kortslutning i de berørte produkter. Som forbruger skal man afbryd for spændingen til opladeren og stoppe brugen af produktet,’ lyder advarslen.

Ejer man sådan en kinesisk produceret livsfarlig husholdningsmaskine, kan man aflevere maskinen i den butik, hvor den er købt.

Men desværre; man kan ikke få returneret prisen, cirka 1000 kroner, så man ellers kunne bruge på noget sjovt.

’Nej. Når du returnerer dit produkt, får du en ny…’ oplyser Nilfisk.

Sådan ser det kinesisk producerede skrammel ud. Foto: PR.
Sådan ser det kinesisk producerede skrammel ud. Foto: PR.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen