Denne boligbandit stjal Benjamins børneopsparing

Ustoppelig: Den unge bedragerisigtede boligbandit Kenneth Andersen fortsætter med at fuppe.

Den 27-årige Kenneth Andersen er både kokkeelev og en tilsyneladende ustoppelig boligsvindler. Privatfoto
Den 27-årige Kenneth Andersen er både kokkeelev og en tilsyneladende ustoppelig boligsvindler. Privatfoto

Den 20-årige Benjamin Hansen udspyr ukvemsord, som var det ildkugler fra en nytårsfontæne.

For han er netop blevet endnu et offer i rækken af desperate boligsøgende, som er blevet ruineret af den 27-årige københavnske fup-udlejer Kenneth Andersen, som har gjort netop bolignød til en indbringende forretning.

Benjamin Hansen ærgrer sig over, at han ikke læste Ekstra Bladet 14. december, da det udspekulerede fupnummer blev afsløret.

– For så var jeg næppe gået i fælden. Han (Kenneth Andersen, red.) er skruppelløs, for han virker på ingen måneder mistænkelig, men faktisk decideret tillidsvækkende, når han holder øjenkontakt og insisterer på, at de kontraktlige forhold skal være i orden, siger Benjamin Hansen, som drømmer om at uddanne sig politibetjent.

Artiklen fortsættes under portrættet af Benjamin Hansen

Benjamin Hansen er stiktosset over være offer for Kenneth Andersens fortsatte boligfup. 20.000 kroner mistede han på den konto. Foto: Jonus Olufson
Benjamin Hansen er stiktosset over være offer for Kenneth Andersens fortsatte boligfup. 20.000 kroner mistede han på den konto. Foto: Jonus Olufson

Fupmager anmeldt

Han har netop politianmeldt Kenneth Andersen, hvis fupnummer kort sagt går ud på at opkræve depositum og leje til sin lejlighed, som han på alverdens online boligsites hævder at fremleje et år.

– Han har franarret mig 20.000 kroner – min børneopsparing, fortæller Benjamin Hansen.

Når lejekontrakten er underskrevet, pengene betalt, og de unge – typisk studerende – skal flytte ind, kan Kenneth Andersen søreme pludselig alligevel ikke fraflytte sin bolig beliggende på Amagerkollegiet.

Han trækker medlidenheds-kortet og påstår uden at rødme, at hans treårige datter pludselig har fået diabetes – og at han derfor må blive, har de unge fortalt.

K.A. afviste ethvert kendskab til fup-sagerne, da Ekstra Bladet dukkede op. Men han svarede, at Ina ’selvfølgelig’ ville få sit tilgodehavende. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 14. dec. 2015 - kl. 17:13 Bolig-bandit konfronteret på privaten: Så grov er han

Men pengene bliver i lommen, som efterhånden kan være godt fyldt. Ni unge, herunder unge par, har politianmeldt Kenneth Andersen for at franarre dem hver i nærheden af 20.000 kroner, så fupnummeret har hidtil indbragt ham foreløbig cirka 180.000 kr.

Og foruden de ni, som har anmeldt ham, kan der være flere ofre, som blot ikke er gået til politiet, som i øvrigt karakteriserer Kenneth Andersens boligfupnummer som et ’større sagskompleks’.

Sigtet for bedrageri

Ekstra Bladets omtale af sagerne i december fik Københavns Politi til at fremskynde arbejdet og anholde og sigte Kenneth Andersen for bedrageri.

Man undlod at varetægtsfængsle ham, men løslod ham i håb om, at han nu havde fået sig en forskrækkelse, som ville afholde ham fra at fortsætte.

Men han fortsatte minsandten, kan Benjamin Hansen så i dag fortælle.

Ekstra Bladet har set dokumentation for, at Kenneth Andersen lokkede ham til at underskrive en lejekontrakt og betale 20.000 kroner, seks dage efter han var blevet sigtet for bedrageri på Københavns Politigård.

Sat ud af fogeden

Benjamin Hansen, der nu er ruineret og boligløs, men bor hos venner og familie, forsøgte at opsøge Kenneth Andersen i den bolig på Slusevej 40 K, som han troede, han skulle leje.

Men den stod tom, for forleden tvang kongens foged Kenneth Andersen samt hans kæreste og dennes biologiske datter til at flytte. Og Kenneth Andersen vidste, at fogeden var på vej, så han scorede altså de 20.000 kroner på at udleje en bolig, han var ved at blive smidt ud af.

Amagerkollegiets ledelse var og er nemlig rasende over, at kollegiets omdømme er blevet bragt i forlegenhed med fupnummeret, så man hidkaldte fogedrettens folk, fordi Kenneth Andersen ikke havde betalt sin husleje.

K.A. afviste ethvert kendskab til fup-sagerne, da Ekstra Bladet dukkede op. Men han svarede, at Ina ’selvfølgelig’ ville få sit tilgodehavende. Foto: Kenneth Meyer. Plus Boligbanditterne: Så usle er deres metoder

Den lille familie bor nu et andet sted i København, oplyser hans familie.

De udlever altså ikke udlandseventyr i enten Italien eller i Australien, sådan som Kenneth Andersen ellers har påstået, var planen og årsagen til, at han fremlejede sin bolig.

Ekstra Bladet har både skriftligt, telefonisk og ved at møde op på flere adresser forsøgt at få Kenneth Andersen i tale, men det har ikke været muligt at træffe ham, endsige få ham til at besvare henvendelserne, men et nærstående familiemedlem oplyser, at han ikke ønsker at udtale sig.

Kenneth Andersen bedyrede over for Ekstra Bladet i december, at han er uskyldig.

319 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere