Derfor blev skrivebordet designet til en mand

Et skrivebord er til mænd - ikke til kvinder. Sådan var opfattelsen, da arbejdsbordet i sin tid blev designet

Sådan så langt de fleste skriveborde ud, som blev designet i 1950'erne og 60'erne. Det er tungt, gedigent og flot, men fylder meget - og man kan kun sidde ved det på én måde.
(Foto: Lauritz.com)
Sådan så langt de fleste skriveborde ud, som blev designet i 1950'erne og 60'erne. Det er tungt, gedigent og flot, men fylder meget - og man kan kun sidde ved det på én måde. (Foto: Lauritz.com)

Skrivebordet blev oprindeligt designet til mænd. For det var mændene, der arbejdede og tjente pengene og også derhjemme følte behov for et arbejdsværelse, hvor de kunne sidde med alle de vigtige papirer, som de egenhændigt tog sig af.

- Derfor var de første skriveborde – især fra 1800-tallet - både store, tunge, mørke og pompøse. Alt efter tidens mode var de ofte dekorerede med messing og udskæringer”, fortæller Christina Riis Hansen, Content manager hos Lauritz.com.

I midten af 1900-tallet blev skrivebordet lettere, og både kvinder og teenagebørn fik lov at sidde ved det. Skrivebordet rykkede nemlig ind i langt de fleste pæne parcelhushjem, hvor man i 1950’erne og 1960’erne begyndte at indrette sig med et kontor for hele familien.

Alle danske arkitekter med respekt for sig selv tegnede således deres version af skrivebordet i de år. Fra H.J. Wegner og Nanna Ditzel til Børge Mogensen.

1950’er-skrivebordene var oftest lavet i teaktræ eller palisander og havde skuffer i begge sider. Indretningsarkitekt Rikke Friis mener, det er en af grundene til, at de blev udfaset igen fra 1970’erne.

- Det klassiske skrivebord er virkelig cool, men det er noget af en kolos og derfor lidt upraktisk. Især fordi der er skuffer i begge sider, og man kun kan sidde på én måde ved dem,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Saunaen – Hvor blev den af?

Det klassiske er retro
I 2016 er det klassiske skrivebord dog både hot og not. På den ene side er det solide teaktræsbord god retrostil.

- Folks interesse for genbrug, bæredygtighed, retro og design i det hele taget har aldrig været større end i disse år. Generelt er både teak og palisander stadig populære træsorter, så skrivebordene fra midten af 1900-tallet er meget eftertragtede. Særligt dem, der er tegnet af nogle af vores verdenskendte danske arkitekter”, siger Christina Riis Hansen.

- Især i renoverede eller nybyggede hjem, hvor det hele kan blive meget hvidt og klinisk, kan et ældre teaktræsskrivebord være helt genialt, fordi det kan give glød, varme og historie til et rum”, supplerer Rikke Friis.

Georg Nelson, amerikansk industriel designer (1908-1986), var forud for sin tid, da han i 1950'erne designede dette, som selv i dag ser moderne ud.
Georg Nelson, amerikansk industriel designer (1908-1986), var forud for sin tid, da han i 1950'erne designede dette, som selv i dag ser moderne ud.

På den anden side har danskernes ændrede livsstil og teknologiske muligheder banet vej for helt andre typer af meget mindre og mere fleksible skriveborde.

- De klassiske skriveborde egner sig bedst til reelle kontorer. I dag er vi jo ikke så konventionelle. Mange arbejder hjemme, men fra en lille bærbar computer, der ikke fylder ret meget. Et hjørne i stuen med et lille dameskrivebord, et antikt chatol med klap eller en bred vindueskarm kan også agere hjemmekontor”, siger Christina Riis Hansen.

LÆS OGSÅ: Se stort billedgalleri med hjemmebaren – Hvor blev den af ?

Stadig brug for skrivebordet
Rikke Friis mener, at mange har behov for et mere fleksibelt skrivebord. Ofte foreslår hun en enkel bordplade med ben – det kan være alt fra forskellige træsorter til laminat i en farve – som man både kan arbejde ved og bruge til at sidde flere rundt om. Og så er opbevaring på væggen eller i en reol mere praktisk end skuffer, der sidder fast på skrivebordet.

LÆS OGSÅ: Se Bolius store billedgalleri med fantasifuld genbrug

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere