Hvem betaler når Fido bliver flænset?

Hvad gør du, hvis din hund bliver bidt af en anden - eller kommer til at bide en anden hund? Læs guiden her

Det går sjældent så vildt til som på billedet her, men hvis de forårskåde hunde løber løs og leger, så kan det ende i en konfrontation, hvor en eller begge parter må en tur omkring dyrlægen. (Foto: AP Photo)
Det går sjældent så vildt til som på billedet her, men hvis de forårskåde hunde løber løs og leger, så kan det ende i en konfrontation, hvor en eller begge parter må en tur omkring dyrlægen. (Foto: AP Photo)

Foråret spreder lige nu kådhed overalt - også hos hundene: Tæverne er i løbetid og hanhundene er ekstra oppe på dupperne. Den glade leg på græsplænen kan dog hurtigt ende i et hundeslagsmål.

Det kan være en chokerende oplevelse, når Fido bliver luftet og der pludslig sidder en anden Fido i struben på den.

Derfor er der mange, som i forvirringen glemmer at sikre sig de forsikringsoplysninger, de skal bruge, når hundene er skilt ad og hårtotterne er holdt op med at flyve.

Men det er vigtigt at få styr på, også hvis der senere skulle opstå skader efter sammenstødet, som man ikke opdager med det samme.

- Hvis hundeejeren med det samme erkender at det var ikke godt og klart min skyld, og man udveksler oplysninger, så det kan blive anmeldt til forsikringen, er det den bedste løsning, siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.

Gensynsglæde. Lars Bo Lomholt mødte i dag hunden Thor for første gang i længere tid. Foto: Jesper Mortensen Samfund - 22. feb. 2013 - kl. 22:41 Sådan har hunden Thor det i dag

Når din hund er kommet til skade, fordi den er blevet bidt af en anden hund, så er det altid modpartens ansvarsforsikring, som dækker udgifterne til dyrlægeregninger.

- Det er aldrig din egen skyld, hvis en anden hund overfalder din hund. Heller ikke selv om din hund snerrede, eller viste tænder eller løb hen imod den anden hund. Der er såkaldt objektivt ansvar. Det vil sige at ejeren til den hund der angriber er altid ansvarlig, siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.

Sundhedsforsikring tager regningen
Har du en sundhedsforsikring til din hund, som mange har for at klare dyrlægeregninger ved sygdom, så er det den, som skal dække udgifterne til dyrlægeregningen.

- Det bliver mange overraskede over, fordi det jo er den anden hund, der har gjort skade. Men man kan stadig gå til modpartens ansvarsforsikring og få dækket de skader, som éns sygeforsikring ikke dækker, for eksempel selvrisikoen, siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.

Se også: Sådan får du en billigere forsikring

Forklaringen er, at sundhedsforsikringen har en bedre dækning end ansvarsforsikringen, den 'trumfer' så at sige modpartens ansvarsforsikringen.

Pulje til herreløse hunde
Desværre er det ikke altid, at en hundekontrovers kan ordnes i al mindelighed.

- Hvis hundeejeren begynder at sige at 'det var også din egen skyld fordi..' eller i det hele taget undviger at tage ansvar er det vigtigt at få oplysninger om hvem vedkommende er, få kontaktoplysninger på evt. vidner, samt overveje at politianmelde sagen, siger Sonja Karaoglan.

En politianmeldelse kan ifølge Hundeloven føre til, at politiet skal aflive hunden, som har bidt, hvis det vurderes at der er tale om skambidning.

Se også: Ny hundesag: Fido sidder på dødsgangen

Hvis ejer og hund tager flugten, eller hvis det er en omstrejfende hund, der har gjort skade, så har du selvsagt ikke mulighed for at grifle deres forsikringsoplysninger ned, så skaden kan anmeldes.

Der er dog stadig en mulighed for at få skaderne dækket, også selv om du ikke har sundhedsforsikret din hund.

- Der findes en slags fælles pulje, som alle forsikringsselskaberne indbetaler til. Den hedder FAH og fungerer som ansvarsforsikring i de sager, hvor det er en ukendt hund, som har gjort skade, siger Sonja Karaoglan fra Agria Dyreforsikring.

FAH forvaltes af forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension. Du kan læse mere om den fælles ansvarsforsikring for ukendte og uforsikrede hunde ved at klikke her.

Er du usikker på, om du har den rigtige forsikring, kan du få et forsikringstilbud her

Er du mobilbruger, så klik her

0 kommentarer
Vis kommentarer