Banker blæser på deres ankenævn

Kunder vinder forgæves hver fjerde sag over deres bank i Pengeinstitutankenævnet

I februar sidste år blev 34-årige Tim Marcher fra Holbæk efter tre år tilkendt en arbejdsskadeerstatning for en skade, han pådrog sig i 2009. Hans tidligere bank, Sparekassen Vendsyssel, har dog sørget for, at han ikke kan få glæde af erstatningen foreløbig. (Foto: Henning Hjort)
I februar sidste år blev 34-årige Tim Marcher fra Holbæk efter tre år tilkendt en arbejdsskadeerstatning for en skade, han pådrog sig i 2009. Hans tidligere bank, Sparekassen Vendsyssel, har dog sørget for, at han ikke kan få glæde af erstatningen foreløbig. (Foto: Henning Hjort)

HJÆLP OS: Har du oplevet at vinde forgæves over din bank? Send et tip pr. mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Brug et år på at vinde en sag over din bank, og banken vil måske rette sig efter det.

Sådan er virkeligheden, når kunderne klager til Pengeinstitutankenævnet over deres bank. De seneste år har flere banker nemlig blæst høj og helligt på nævnets afgørelser.

Et søm i kisten
Typisk afviser bankerne hver fjerde af de afgørelser, som går dem i mod. Men de seneste tre år er modviljen blevet endnu større. Her har bankerne nemlig nægtet at følge hver tredje af de afgørelser, hvor nævnet siger, at banken har taget fejl.

- Det er jo et søm i ligkisten til bankernes eget nævn, hvis de ikke vil følge afgørelserne, mener privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

LÆS OGSÅ:

Se også: Dansk jobfest i udlandet: Noget lort

Også John Norden, der er partner i bankguiden MyBanker, er kritisk over for bankernes politik:

- Som udgangspunkt er det jo rarest, hvis en større andel af sagerne i ankenævnet bliver fulgt.

Nævn mister betydning
Konsekvensen af bankernes afvisninger er, at kunderne tvinges til at tage sagen videre i retssystemet. Og det er både dyrt og mere langsomt, end hvis nævnets klare afgørelser var blevet fulgt.

- Hvis man mere eller mindre bevidst kortslutter systemet ved at tage hver fjerde sag videre i retssystemet, så er det spørgsmålet om Pengeinstitutankenævnet i virkeligheden bare forlænger processen, siger Kim Valentin fra Finanshuset.

MERE:

Se også: Masser af bank til bankerne

- Man bør fra bankens side fokusere på, at det her er afgjort af fagpersoner, mener rådgiveren, der frygter, at Pengeinstitutankenævnet helt kan miste sin funktion:

- Man burde give nævnet mere magt, hvis bankerne fortsat nægter at følge en ud af fire kendelser

Læs mere i dag i dagens udgave af Ekstra Bladet:

- Bank nægter at følge snæver afgørelse
-Blev snydt af banken: Det er helt grotesk
- Bankerne: Vi bestemmer selv
- Forbrugerrådet frustreret over banker

HJÆLP OS: Har du oplevet at vinde forgæves over din bank? Send et tip pr. mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere