Derfor ryger unge i RKI

ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi giver dig hver uge gode råd om finansbranchen og hjælper dig til at få styr på din økonomi

Hvis man både vil flytte hjemmefra, have bil og gå i byen, når man er på SU, så går det galt... (Foto: Colourbox)
Hvis man både vil flytte hjemmefra, have bil og gå i byen, når man er på SU, så går det galt... (Foto: Colourbox)

To unge mennesker under uddannelse mødes på arbejdspladsen, bliver forelsket og skal have barn. De finder en lejlighed, hvor de kan starte deres lille familie - og udadtil ser det ud som en lykkelig familie. Men det er kun, til vi begynder at kigge i deres netbank og deres pung. Ingen penge overhovedet. Til gengæld er der en del gæld og forskellige registreringer i RKI.

Alle os, der har børn, ved, at børn ikke er billige - så bekymringen om, hvordan disse to unge mennesker skal klare ikke bare sig selv, at komme på arbejde hver dag, men også at være forældre for et spædbarn, er meget reel.

Se også: Din hjælp smadrer dit barns økonomi

De har ingen finansiel forståelse. De har ikke haft forældre, der har lært dem om penge og økonomi. De har ikke på noget tidspunkt, mens de har været under uddannelse, lært noget om penge og økonomi. De har et par gange henvendt sig i banken for at få hjælp, hvilket også til dels er lykkedes. Banken har gjort, hvad de unge har bedt om, og ikke mere - hvilket også er i orden, for der er ikke den store indtjening på dem.

De unge ved ikke, hvad de skal spørge banken om eller sige til dem, og derfor bliver det en halv løsning.

Se også: RKI er ikke altid noget skidt

Det kommende forældrepar gør det bedste, de kan. De ved, at det ikke er godt med deres forhold til penge og økonomi, men de ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, så derfor bliver de ved med at gøre det samme.

Ovenstående er bare en enkelt historie ud af en hel generation af unge, der står foran mange og store udfordringer i deres liv - og en af dem er økonomien.

Her går det galt
Andre historier fra det virkelige ungdomsliv viser, at mange unge får etableret et liv og et privatforbrug, mens de bor hos forældrene og går i skole.

Det kan være i kraft af cafepenge, penge, de tjener ved fritidsarbejde, og måske med et tilskud fra forældrene.

Se også: SKAT, det er vores penge...

Drømmen for de fleste unge mennesker er at flytte hjemmefra - det drømmer de fleste forældre sikkert også om. Ofte er der sammenhæng mellem det at flytte hjemmefra og at begynde på en uddannelse, som indebærer elevløn eller SU.

Og her går det galt - de unge forventer ofte, at de kan fastholde det samme privatforbrug, flytte i lejlighed og leve på en SU. Det kan de ikke - de kommer lynhurtigt til at mangle penge og dropper ud af uddannelsen.

Et stort behov for uddannelse
Alle har en privatøkonomi, men der er ingen steder, hvor du lærer, hvordan du skal håndtere den.

Ud over selve den økonomiske forståelse, og hvordan de håndterer den daglige økonomi, er der også en manglende viden om, hvordan og hvorfor de skal prioritere deres udgifter. For eksempel at hvis du vil have bil, kan du ikke også gå til fester flere gange hver weekend.

Der er et akut behov for uddannelse og oplysning om økonomi til de kommende forældre og de kommende medarbejdere på de danske arbejdspladser.

Se også: Har du hus, kan du få - har du ikke, må du gå

Når der er rod i økonomien, og du står i fogedretten og afgiver insolvenserklæring og ryger direkte i RKI, er det i princippet kun penge, det handler om. Men de menneskelige omkostninger er store og påvirker disse menneskers livskvalitet resten af livet. En påvirkning, du ikke tænker på, når du står med den nye pc under venstre arm og skriver under på købekontrakten med højre hånd....

Så tænk dig om i god tid, før det er gået galt.

Læs mere på Lone Eriksens blog www.styrpaapenge.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen