Har du hus, kan du få - har du ikke, må du gå

ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi giver dig hver uge gode råd om finansbranchen og hjælper dig til at få styr på din økonomi

Hvem der bare have et kæmpe rådighedsbeløb....det kræver det nemlig at få lov at købe hus, selvom huslejen i din ejerbolig er lavere end i din lejebolig. (Foto: Colourbox)
Hvem der bare have et kæmpe rådighedsbeløb....det kræver det nemlig at få lov at købe hus, selvom huslejen i din ejerbolig er lavere end i din lejebolig. (Foto: Colourbox)

1. april bliver en skøn dag for boligejere, der skal refinansiere deres flexlån. Politikerne i Italien sørger for, at mange danskere får meget lav rente på kreditforeningslånet.

Uanset om du vælger at finansiere dit boligkøb med fast eller variabel rente, er det billigere at bo i hus end i lejelejlighed. Alligevel er det svært især for førstegangskøbere at blive godkendt til køb af egen bolig.

Med faldende huspriser og faldende renter er det blevet billigere end nogensinde at bo i sit eget hus, men fordi banker og kreditforeninger kræver højere og højere rådighedsbeløb, er det svært at komme ud på ejendomsmarkedet.

Se også: RKI er ikke altid noget skidt

De fem største banker i Danmark i dag er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank. De fem banker dækker ca. 85 procent af den samlede markedsandel. De tre største kreditforeninger er Totalkredit/Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

• Totalkredit samarbejder med Jyske Bank, Nykredit - samt en masse mindre banker

• Realkredit Danmark med Danske Bank

• Nordea Kredit med Nordea

Først skal man gennem nåleøjet
'Slusen' til ovennævnte kreditforeninger er bankerne. Det betyder, at hvis banken siger nej til købet, siger kreditforeningen også nej, fordi du ikke kan komme til at tale direkte med kreditforeningen - det skal gå gennem bankrådgiveren.

Se også: Kreditkort betaler vores overforbrug

I øjeblikket er det købers marked, men det er svært at finde finansieringen til huset, fordi kravene til købers rådighedsbeløb stiger og stiger. Realkredit Danmarks krav til rådighedsbeløbet for to voksne og to børn er steget fra 12.800 kroner i 2007 til 15.250 kroner i 2012. Realkredit Danmarks begrundelse er, at alt stiger - og det er jo korrekt - men for mange mennesker er det alligevel en udfordring at være i stand til at præstere et rådighedsbeløb på over 15.000 kroner.

En families rådighedsbeløb dækker over ferier, fornøjelser, mad, tøj til børn og voksne, personlig pleje og medicin, bolig- og haveudstyr, gaver, etc etc. Det er kun den enkelte familie, der kan bestemme, om 15.250 kroner er meget eller lidt, men udfordringen er, at kravet, der bliver stillet til køberne, skal alle passe ind i. Det kunne være en ide i stedet for at kræve et fast beløb at undersøge, hvor stort beløb familien tidligere har levet for, og tage det som udgangspunkt.

Køb eller bliv fattigere
Boligmarkedet mangler førstegangskøbere, og det kan være svært at forstå, hvis førstegangskøbere, der har en lejlighed til 7-8.000 kroner om måneden (netto) og fint kan klare økonomien, ikke kan godkendes til en husleje på 5-6.000 kroner om måneden.

Se også: Overlev den økonomiske katastrofe

Ikke nok med, at de ikke kommer ind på boligmarkedet i en meget gunstig periode med lave priser og renter, men de får heller ikke muligheden for at spare op, og dermed bliver de i princippet fattigere.

Desværre har starten på 2013 vist, at lånemarkedet fortsat er bundfrossent. Jeg har i det sidste par måneder oplevet, kunder har fået tilsagn om lån til boligkøb, hvorefter tilsagnet blev trukket tilbage. Hvad grunden er, kan jeg kun gisne om, men det giver ikke tillid til de beslutninger, der bliver meldt ud, eller at lånemarkedet er ved at nå tøbrud.

'Klassens frække dreng' mangler på legepladsen. Der er brug for nogen, der kan og vil udfordre det fastfrosne marked. Køberne er der, og sælgerne er der også, men dem, vi alle venter på - nemlig bankerne og kreditforeningerne - bliver siddende i det varme klasseværelse - de vil ikke ud at lege.

Læs mere på Lone Eriksens blog www.styrpaapenge.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere