Her er Danmarks dyreste kolonihavehus

3,5 millioner kroner var prisen, da Danmarks hidtil dyreste kolonihavehus blev solgt i starten af februar

Danmarks dyreste kolonihavehus har kostet intet mindre end 3,5 millioner kroner (Foto: Boliga.dk)
Danmarks dyreste kolonihavehus har kostet intet mindre end 3,5 millioner kroner (Foto: Boliga.dk)

Sangen 'Det var et liv i sus og dus i mormors kolonihavehus' er sikkert blevet sunget et par gange af både sælgere og købere af Danmarks dyreste kolonihavehus.

For der findes p.t. intet andet kolonihavehus, der kan matche den 75 kvadratmeter store bolig - hverken i pris eller indretning.

Skyhøj udbudspris
Kolonihavehuset, som ligger lidt nord for Kastrup på Amager, blev ifølge boligsiden Boliga.dk udbudt til intet mindre end 3,5 millioner kroner og afsat i starten af februar måned. Salgsprisen er endnu ikke tinglyst, men udbudsprisen alene gør huset til det dyreste af sin slags, som nogensinde er registreret på boligsiden.

Den ukendte køber kan glæde sig over en boligindretning, som boligstylisten Sidsel Zachariassen - kendt fra TV3-serien 'Velkommen Hjem' har brugt halvandet år på at kæle for. Udvendigt fremstår det mintgrønne kolonihavehus som en lille oase med udsigt over vandet fra den store udendørs terrasse.

Porcelæn og lavasten
Terrassen, som er bygget i lærketræ, har både udekøkken og udebad med varmt vand samt et nedsænket badekar med fliser fra Made a Mano. Stikkontakterne i huset er af porcelæn, og køkkenet er lavet af gamle gulvbrædder og en bordplade af lavesten fra Sicilien.

Kolonihavehuset er tegnet af arkitekt Jesper Roth i samarbejde med den tidligere ejer og ligger lige ud til voldgraven ved Kastrupfortet. Boligen blev solgt af liebhavermægleren Lilienhoff.

1 af 2 Det fashionable kolonihavehus set indefra (Foto: Boliga.dk)
2 af 2 Danmarks dyreste kolonihavehus har kostet intet mindre end 3,5 millioner kroner (Foto: Boliga.dk)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere