Pas på tyven Blå Mandag

Konfirmation er højtid for lommetyverier mod teenagere: De er steget næsten 50 procent på bare to år

Hold på hat og iPad, når du eller dine børn tager på Blå Mandag. Lommetyvene er klar til at negle de dyre gaver fra teenagere, når de driver rundt i Tivoli eller gader og stræder dagen efter konfirmationen. (Arkivfoto: Gregers Tycho)
Hold på hat og iPad, når du eller dine børn tager på Blå Mandag. Lommetyvene er klar til at negle de dyre gaver fra teenagere, når de driver rundt i Tivoli eller gader og stræder dagen efter konfirmationen. (Arkivfoto: Gregers Tycho)

Blå Mandag kan lynhurtigt forvandle sig til en sort dag for de 13-årige nybagte konfirmander, når de tilbringer dagen efter festen i Tivoli eller de danske byers butiksstrøg.

Ifølge en opgørelse fra Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, er lommetyverier mod de 10-19-årige er steget med 46 % på bare to år. Og ifølge forsikringsselskabet Alm. Brand er Blå Mandag en af de dage, hvor der bliver stjålet løs.

- Det sker desværre forholdsvis ofte, at nogle kriminelle benytter konfirmandernes festdag til at skræmme livet af de unge og tage deres ting. Og selvom man får erstatning, er det en meget voldsom oplevelse, når man er 13-14 år, fortæller Brian Wahl Olsen, der er skadedirektør i Alm. Brand, til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Denne mand påstod, at han havde mistet næsten hele synet og ville have flere millioner i erstatning. Da forsikringsselskabet tog ham i at køre rundt i bil, kostede det ham både erstatning og en fængselsdom for bedrageri. (Foto: Alm. Brand) Dine Penge - 20. apr. 2012 - kl. 19:22 Her kører blind forsikringssvindler bil

iPad med på Blå Mandag
Forsikringsselskabet modtager hvert år anmeldelser om tyverier Blå Mandag, hvor unge mennesker får neglet både konfirmationsgaver som iPhone, iPad, nyt ur og de penge, som skulle betale entréen i Tivoli eller nyt tøj.

- De unge har efterhånden ret dyre ting, og en dag som Blå Mandag har en del af dem også større kontantbeløb. Vi anbefaler vores kunder og deres børn, at de tænker meget over, hvad de tager med sådan en dag, selvom det er fristende at flashe alt det nye for vennerne, siger Brian Wahl Olsen.

Læs også:

Se også: Vuggestuebørn får iPads

Pas på med sprutten
Skadedirektøren opfordrer de unge til at passe på sig selv og deres ting, når de begiver sig ud på Blå Mandag.

- Det er også en dag, hvor man bør være ekstra opmærksom på ikke at vælte rundt – måske endda let beruset – i den mørke ende af gaden, for der er ingen grund til at udsætte sig selv for unødig risiko. Det skal jo helst være en festdag, lyder det fra Alm. Brands skadedirektør.

Her er Alm. Brands råd til at undgå lommetyveri Blå Mandag.

1. Lad nogle af gaverne blive hjemme. En iPad eller iPod er fristende for lommetyvene.

2. Tag så få kontanter med som muligt.

3. Drop at tage de dyreste smykker på.

4. Pas på din mobiltelefon. Opbevar den for eksempel i jakkelommen frem for for eksempel taske eller baglomme.

5. Gå sammen i flok og hold jer til gader med mange mennesker.

Er du eller dine børn blevet bestjålet på Blå Mandag, så skriv til kup! og fortæl historien. Har du talt med dine børn om, hvordan de undgår ubudne gæster i lommerne på Blå Mandag? Skal du til konfirmation i år. Hvad giver du i konfirmationsgave? Skriv dine kommentar neden for.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere