Nykredit overtager swingerklub i Søborg

Et af de klassiske disko-dasko steder i Københavns omegn er kørt helt skævt rent økonomisk og gik for 1,93 mio. kr. Ny auktion holdes den 16. maj kl. 10.30

Få dage efter at Nykredit har bedt ratingfirmaet Moody's Investors Service om at stoppe med at rate koncernen, er Nykredit gået ind og overtaget en planlagt swingerklub i Søborg lidt uden for Københavns kommune.

Tidligere i dag blev der afholdt en tvangsauktion over ejendommen Søborg Hovedgade 7, der bl.a. har lagt gulvbrædder i mere end 30 år til det fallerede disko-dasko sted Flintstone, og som i slutningen af sidste år var ved at blive ombygget til en swingerklub.

Læs også:

Se også: Moody stopper med at vurdere Nykredit

Nykredit bød ind i sit eget pant med et fodslæbende bud på 1,93 mio. kr. og den anden aktive budgiver, finansmanden Jesper Frøslev-Jørgensen ønskede ikke at gå højere op i denne omgang.

Umiddelbart efter auktionen blev der krævet en anden auktion, og den skal holdes den 16. maj kl. 10.30 samme sted.

Overfald i Ålsgårde

Swingerklubben kom aldrig rigtig op at stå i ejendommens store erhvervsareal, og de bristede planer om swingeriet er sat i forbindelse med et grimt overfald på en forretningmand i Ålsgårde i Nordsjælland i slutningen af november sidste år.

En 47-årig familiefar blev opsøgt af to maskerede mænd, som var bevæbnet med baseballbat. Overfaldet skete på mandens bopælsadresse, og det var den overfaldnes 16-årige søn, der klokken 20.40 ringede til politiet for at anmelde overfaldet.

Tidligere ejer var til stede

Overfaldsmændene trængte ind i hjemmet ved at kaste en stor krukke mod vinduet og hoveddøren. Overfaldet har sandsynlivis forbindelse til den overfaldnes investering i swingerklubben i Søborg på mindst 125.000 kr . til husleje og depositum foruden et større beløb til ombygning.

Læs også:

Se også: Flintstone på tvangsauktion efter hård tid

På selve tvangsauktionen ved Retten i Lyngby var den tidligere ejer af ejendommen, direktør Fini Walhøj til stede, men han kunne ikke hjælpe meget med oplysninger om manden med planerne for en swingerklub. Den tidligere ejer mente dog, at der fandtes en lejekontrakt mellem ham og Swinger-Henning, som den overfaldne blev kaldt i visse kredse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere