Tre omstridte direktører bag kød-import

Opfinderen af datingsitet BeautifulPeople.com, Robert Rye Hintze går nu ind i den rigtige kødbranche

Direktør Robert Rye Hintze, 35 år, er opfinderen af BeautifulPeople.com, en datingsite forbeholdt smukke mennesker. (Foto: Nicolai Svane)
Direktør Robert Rye Hintze, 35 år, er opfinderen af BeautifulPeople.com, en datingsite forbeholdt smukke mennesker. (Foto: Nicolai Svane)

Tre omstridte direktører er gået sammen i det nye firma Hintze Food A/S for at importere brasiliansk kød og sælge det i Danmark og til lande i Nordeuropa.

Den ene direktør er Robert Rye Hintze, 35 år, som for nogle år siden brød med The Voice som IT-mand.

Hintze er opfinderen af det internationalt udbredte datingsite for smukke mennesker, BeautifulPeople.com.

Ifølge en fortrolig forretningsplan, som ekstrabladet.dk er kommet i besiddelse af, ejer Hintze stadig knap 30 procent af aktierne i BeautifulPeople.com, men er ikke længere aktiv i driften af selskabet.

Læs også:

Se også: Sædbank: Grimme mænd ingen adgang

Robert Hintze er medejer af det danske selskab PeopleNetwork ApS, men det er direkte på vej mod afgrunden selv om millliongæld er ændret til aktiekapital på 15,5 mio. kr.

Et andet af hans selskaber, Robert Hintze Holding A/S, beskæftiger sig med formupleje, og det må være et nemt arbejde for ledelsen. Firmaet har nemlig ingen formue.

Den anden direktør er Kenneth Hansen, 33 år, og han er langt bedre kendt i ekstrabladet.dk under navnet Kenneth Fibecker.

Læs også:

Se også: Stor motorbåd lagt ind i mystisk firma

En til tider charmerende og veltalende mand, som har lanceret en lang række vanvittige ideer, f.eks. mente han at kunne forrente andres penge med 35 procent på ganske kort tid, men ligesom meget andet fra Kenneth Fibecker viste det sig at være luftige stråtanker.

Læs også:

Se også: Finansmand lover 35 pct - på et halvt år

Ekstrabladet.dk har talt med flere forretningsfolk i Danmark, som er stødt på Hintze og Fibecker via det mystiske firma Fonsberg Revision i Tåstrup. Revisionsfirmaet eksisterer ikke. Det har ingen ansatte, men ikke mindst Kenneth Fibecker har været involveret med at lukke og sælge selskaber, som han i øvrigt slet ikke har haft fuldmagt til.

Læs også:

Se også: Svindelmistænkt fortsætter i varetægt

Den sidste og tredje direktør i Hintze Food A/S er Jes Donneborg, 58 år, som har en fortid i den ellers så seriøse Velux-koncernen. For nogle år siden blev han draget ind i en skandale om bedrageri, men blev aldrig dømt for noget. Det viste sig, at anklagerne ikke kunne holde hjem.

De tre omstridte direktører har ifølge den fortrolige forretningsplan fået den geniale ide, at købe kødet til en lav pris og sælge det til en højere pris. Selskabet vil senest i januar 2013 etablere sig som førende leverandør af brasiliansk oksekød til det skandinaviske og nordeuropæiske marked.

Kommentar fra Fibecker

Ekstrabladet.dk har forsøgt at få kommentarer fra Hintze, Fibecker og Donneborg samt de tre direktørers advokat Rolf Ussing, men det er kun Kenneth Fibecker, der ringer tilbage:

- Det er rigtigt. Jeg er ikke selvstændig længere. Jeg er nu i kød- og delikatessevirksomheden Hintze Food, siger han.

- Der er flere folk, der kan huske dig for, at du var med til at sælge nogle firmaer, du ikke havde lov til. Hvad siger du til det?

- Det undrer mig, siger Fibecker.

- Det skete gennem Fonsberg Revision?

- Jeg kan ikke huske, at det hed det. Jeg tror vi bare kaldte det Revisionskontoret, siger Fibecker.

1 af 3 Direktør Kenneth Fibecker hedder i virkeligheden Kenneth Martin Hansen Fibecker, og han har været involveret i flere selskaber bl.a. i Forza Capital. (Foto: Privat)
2 af 3 Direktør Jes Donneborg var en gang en stor mand i Velux-koncernen, men for nogle år siden tog hans karriere pludselig et dramatisk skift. (Foto: Grete Dahl/Nordjyske)
3 af 3 Direktør Robert Rye Hintze, 35 år, er opfinderen af BeautifulPeople.com, en datingsite forbeholdt smukke mennesker. (Foto: Nicolai Svane)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere