Familien Danmark får færre penge

Tre års tilbagegang i privatøkonomien er, hvad familien Danmark kan regne med. Det forventer Danske Bank

En typisk dansk familien har mærket krisen kradse på privatøkonomien i 2011.

Men det er ikke slut endnu, vurderer man i Danske Bank. Det kommer til også at gælde både 2012 og 2013.

- Det tegner faktisk nu til, at tilbagegangen bliver størst i år, undtagen for dem, der melder sig ud af efterlønsordningen - og de har jo reelt ikke sparet noget, skriver Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank i sin prognose.

En typisk familie med to fuldtidsjob, parcelhus, bil og to børn måtte sidste se det månedlige rådighedsbeløb bliver godt 600 kroner mindre.

I år forventer Las Olsen, at det falder med godt 700 kroner, for dem der bliver i efterlønsordningen. Og i 2013 vil det falde med 200 kroner om måneden.

I alt over de tre år mister en gennemsnitsfamilie 1500 kroner i sit rådighedsbeløb om måneden.

Både i år og sidste år er det især dyrere energi, der trækker priserne op.

Men de mange nye afgifter på blandt andet fedt og tobak tærer også på kontanterne. Familien må hver måned betale 200 kroner ekstra for varer, der er pålagt en afgift.

Samtidig er fradraget for kontingent til fagforeningen sat ned, mens bundfradraget og grænsen for topskat ikke som normalt stiger i takt med lønningerne i 2011-13 som følge af genopretningsplanen, der blev vedtaget i 2010.

Det betyder, at en familien går fra at betale 35,9 procent af indkomsten i skat i 2010 til at betale 37 procent i 2013.

- Det er dog værd at bemærke, at selv tre års tilbagegang ikke kan opveje den meget store fremgang i 2010, som især skyldtes skattelettelser det år, påpeger Las Olsen.

Modelfamilien vil i 2013 have 900 kroner mere om måneden end i 20009, og over 2500 kroner mere end i 2008.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere