Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Travlhed giver tvang i psykiatrien

Lægerne har for travlt til at behandle psykisk syge: Det giver større brug af tvang og medicin, viser undersøgelse

Fikseringsbriksen og pilleglasset er udvejen, når personalet på psykiatrisk afdeling har for travlt. (Foto: Johnny Frederiksen)
Fikseringsbriksen og pilleglasset er udvejen, når personalet på psykiatrisk afdeling har for travlt. (Foto: Johnny Frederiksen)

Et stort antal psykiatere erkender i en undersøgelse, som DR Nyheder har lavet, at psykisk syge bliver bæltefikseret eller tvunget til at tage beroligende medicin, fordi psykiaterne ikke har tid til at give dem en ordentlig behandling.

I undersøgelsen er 400 psykiatere spurgt, hvor ofte de oplever, at medicin og tvang bliver brugt i pressede situationer på grund af mangel på tid, og hver femte svarer, at det sker en eller flere gange om ugen.

- Når der mangler tid og hænder kan den bedste behandling være medicin eller tvang, skriver en psykiater.

Læs:

Se også: Psykisk syge dør 20 år for tidligt

Mere og mere medicin
En af patienterne er Heidi Nygaard Nielsen, der 25. januar blev indlagt med en depression. Hun er udskrevet nu, men var indlagt på en psykiatrisk afdeling i syv uger.

- På de syv uger har jeg kun fået medicinsk behandling. Mere og mere medicin, siger hun.

Hun havde håbet, at hun via snak med psykiatere kunne finde ud af, hvordan hun kunne komme ud af sine mørke tanker. Men i løbet af indlæggelsen snakkede hun kun få gange med en psykiater. I stedet fik hun medicin, og på et tidspunkt fik hun så meget, at hun blev helt omtåget.

Læs:

Se også: Psykisk syge loves bedre behandling

Hurtigere end at snakke om det
Ifølge en psykiater, der har deltaget i undersøgelsen er det virkeligheden en del steder.

- Den medicinske løsning på angst og depressionsproblemer er ofte nærliggende og vælges frem for hyppigere samtaler, da det er hurtigere, skriver han.

Dansk Psykiatrisk Selskab kalder det rystende, at mangel på tid betyder, at psykiatere bruger medicin og tvang som behandling.

- Tvang skal bruges som sidste udvej. Hvis vi bruger tvang i stedet for behandling er vi på helt galt spor, siger bestyrelsesmedlem Pia Glyngdal.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen