Meget mere i Nordens største aktie

AKTIE-HUG! (14) Aktieeksperten Martin Lykke fra NPinvestor.dk er sikker på, at der er mere i posen til Novo Nordisk-aktionærer

Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor.dk vandt i 2011 over Side 9-pigen i en forrygende konkurrence, der begyndte i januar og sluttede i december. Side 9-pigen kastede med pile mod en dartskive og slog alligevel samtlige danske eksperter inden for kategorien Danske Aktier, men kunne ikke vinde over Martin Lykke. I år afleverer Martin Lykke hver uge et nyt AKTIE-HUG! til ekstrabladet.dk's læsere, der også kan stille spørgsmål ved at sende dem til journalist John Mynderup på mailen mynde@eb.dk (Foto: Jakob Jørgensen)
Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor.dk vandt i 2011 over Side 9-pigen i en forrygende konkurrence, der begyndte i januar og sluttede i december. Side 9-pigen kastede med pile mod en dartskive og slog alligevel samtlige danske eksperter inden for kategorien Danske Aktier, men kunne ikke vinde over Martin Lykke. I år afleverer Martin Lykke hver uge et nyt AKTIE-HUG! til ekstrabladet.dk's læsere, der også kan stille spørgsmål ved at sende dem til journalist John Mynderup på mailen mynde@eb.dk (Foto: Jakob Jørgensen)

Novo Nordisk er nu det mest værdifulde børsnoterede selskab i Norden.

Det tunge danske selskab overhalede i den forgangne uge norske Statoil, og der er mere godt i vente for Novo-aktionærerne, mener aktieeksperten Martin Lykke fra NPinvestor.dk

Se også videoen om bl.a. Novo:

Dine Penge - 29. mar. 2012 - kl. 14:49 Aktieekspert: Sådan scorer du kassen

Værdien af den danske medicinalgigant Novo Nordisk er nu svimlende 477,45 mia. kroner, og dermed er det danske selskab ved en kurs på norske kroner på 0,9828 over for danske kroner 720 mio. kr. mere værd end norske Statoil, og dermed er Novo Nordisk nu det mest værdifulde børsnoterede selskab i Norden.

Den danske medicinalgigant har samtidig meldt ud, at målet er at blive verdens mest værdifulde medicinal-selskab, så der er stor tiltro til fremtiden og dermed tro på, at den førsteplads i Norden, som man nu har erobret, vil blive bibeholdt.

- Martin Lykke, hvad er det Novo Nordisk kan?

- Det Novo i bund og grund er god til er at tjene penge. Jeg ved godt, at det lyder banalt, men det er en meget velsmurt maskine. Derudover er selskabet innovativt, og samtidig inden for et område, som er stærkt voksende.

- Verdens befolkning bliver federe og federe, og det nyder Novo godt af. Jeg tror fortsat på aktien, siger aktieeksperten Martin Lykke fra det uafhængige NPinvestor.dk.

Nordens største selskaber

Hvilke selskaber er det så, Novo Nordisk har slået i Norden og hvor meget er de værd?

Ekstra Bladet har bedt vores aktieekspert Martin Lykke komme med eksempler over de største selskaber i Norden, vel at mærke de selskaber, der er børsnoterede.

- Vi har jo at gøre med enorme tal, men for at sætte Novos størrelse i forhold til andre, så er værdien af Novo mere end 2,5 gange værdien af A.P. Møller – Mærsk og mere end 5 gange værdien af Danske Bank, så det viser noget om, hvor stort et selskab Novo i virkeligheden er, siger Martin Lykke.

- I Sverige er værdien af de børsnoterede B-aktier i H&M 283 mia. kr. værd, og dertil kommer værdien af de familieejede A-aktier, men selv med de aktier lagt oven i, så er verdenskendte H&M ikke så meget værd som Novo.

- Alle selskaberne har dog et stykke vej op til verdens mest værdifulde selskab Apple. Den amerikanske IT-gigant har en markedsværdi på 3.320 mia. danske kroner. I meget runde tal er det ca. det dobbelte af værdien af, hvad hele Danmark producerer på et år.

Se aktiekurser og nyheder på NPinvestor.dk



1 af 2 Lars Rebien Søren er en selvsikker og succesrig koncerndirektør for Novo Nordisk. Læg mærk til hvor få virksomheder Lars Rebien Sørensen deltager i. Han er med i Novo Nordisk Invest 3 A/S, Novo Nordisk A/S, Steno Diabetes Center A/S, Novo Nordisk Pharmaceuticals A/S, SAS Danmark A/S og Dong Energy A/S. Og nu er Lars Rabien Sørensen oven i købet på vej ud af ballade-selskabet Dong Energy efter en kort gæsteoptræden. (Foto: Niels Hougaard)
2 af 2 Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor.dk vandt i 2011 over Side 9-pigen i en forrygende konkurrence, der begyndte i januar og sluttede i december. Side 9-pigen kastede med pile mod en dartskive og slog alligevel samtlige danske eksperter inden for kategorien Danske Aktier, men kunne ikke vinde over Martin Lykke. I år afleverer Martin Lykke hver uge et nyt AKTIE-HUG! til ekstrabladet.dk's læsere, der også kan stille spørgsmål ved at sende dem til journalist John Mynderup på mailen mynde@eb.dk (Foto: Jakob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere