Creme-strid om Madonna-behandling

To pakistanske indvandrersøskende i hver deres skønhedsklinik trækker racisme-kortet uden at være i stand til at dokumentere deres påstande

Den farverige og velholdte sanger Madonna er indirekte genstand for en langvarig og barsk strid mellem ejeren af konceptet Madonna-behandling, direktør Jim Groser og to pakistanske indvandrersøskende Bobby og Umza Elahi.
Den farverige og velholdte sanger Madonna er indirekte genstand for en langvarig og barsk strid mellem ejeren af konceptet Madonna-behandling, direktør Jim Groser og to pakistanske indvandrersøskende Bobby og Umza Elahi.

En hård og langvarig creme-strid om brugen af navnet Madonna-behandling er i disse dage ved at nå nye højder.

Familiemedlemmer af den pakistanske indvandrerslægt Elahi har trukket racisme-kortet, mens manden bag Madonna-behandlingen er irriteret over, at han skal blive ved med at trækkes med det, han kalder bevidst chikane og konkurrenceforvridning.

- Vi har i årevis kæmpet for, at Bobby Elahi fra Star Beauty i København ikke bruger navnet Madonna-behandling i sin markedsføring. Vi hverken kan eller vil acceptere at nogen misbruger navnet. Vi har kunder som skal beskyttes mod et sådan misbrug, siger direktør Jim Groser.

- Der er naturligvis en årsag til, at den ægte Madonna-behandling koster væsentligt mere end den Bobby Elahi kan tilbyde sine kunder, siger han.

Dumme mails

Bobby Elahi, der driver flere forskellige creme-forretninger, hvoraf en er i konkurs, har i en mail til Groser bl.a. svaret følgende:

- Du spilder din tid med sådanne dumme mails til mig.

- Bobby Elahi har været en torn i øjet på os længe, og vi har forsøgt at stoppe ham mange gange. Både da han forsøgte at stjæle vores etablerede varemærke Madonna-behandling (som er synonymt med Intraceuticals) ved at registrere det navn, som vi har brugt i årevis, siger Jim Groser.

- Men det værste er egentlig, at forbrugerne, når de køber en behandling fra hans Star Beauty tror, at de har fået den samme vare som Madonna m.fl., men i virkeligheden får de en anden vare, og formentlig er de også skuffet over resultatet.

- Han har købt en kopimaskine af navnet dermaoxy.dk (fra Danmark, men produceret i Kina), der koster 1/6 af hvad den ægte Intraceuticals maskine koster, og så bruger han cremer der IKKE er Intraceuticals, og resultatet er formentlig noget anderledes, siger Groser.

Sagen til advokat

Bobby Elahi har ikke ønsket at tale med ekstrabladet.dk. I stedet har han sendt en mail med følgende ord:

- Jeg kan desværre ikke komme ind på dette nu, sagen har jeg overgivet til min advokat Fabech-Larsen, da modparten har udsat mig for trusler på livet og er beklageligvis ret beskæftiget med at svine mig til i diverse fora på nettet.

- Jeg har modtaget racistiske mails, og jeg ikke hvad fra Jim Groser. Vidste slet ikke, at han var af den type!

- Det er det rene sludder, siger Jim Groser og beder så mindeligt Bobby Elahi og hans advokat fremlægge dokumentation på påstandene. Advokat Fabech-Larsen har ikke reageret på mail fra ekstrabladet.dk.

Læs også:

Michella fordeler solcremen over hele kroppen, så hun er klar til påskerejsen. (Vidcap) Udland - 2. apr. 2012 - kl. 10:51 TV: Så meget solcreme skal du smøres ind i

- Har du også problemer med hans søster Uzma Elahi, der driver en tilsvarende klinik på Vesterbrogade i København?

- Ja, hun har en kontrakt på en leaset IPL/Laser maskine hos os, som hun ikke har betalt på i fire måneder. Derfor har vi bedt om at få vores maskine retur. Da vi i går sendte to mand ind for at afhente den, ringede hun sørme til politiet.

- Nu må vi så bruge fogedsystemet, men det er desværre bare så langsomt, siger Jim Groser.

Et hav af lysende diplomer

Ekstrabladet.dk har opsøgt Uzma Elahi i hendes ellers ret så hyggelig butik med de varme stearinlys og et hav af lysende diplomer på hendes påståede uddannelse og dygtighed.

Hun bedyrer, at det hele går ordentlig til i hendes virksomhed.

- Dit firma er under tvangsopløsning, og du betaler ikke Jim Groser for hans maskine, og du bruger Madonna-navnet. Hvad siger du til det?

- Jeg har andre firmaer. Jeg kommer fra en familie med meget høj moral. Mine forældre har altid lært os, at vi skal opføre os ordentligt. En af mine søskende er i øvrigt politikeren Lubna Elahi, så vi ved godt, hvordan vi skal opføre os.

- Jeg mener ikke, jeg bruger Madonna-navnet. Desværre har jeg været udsat for en lang række racistiske mail fra Jim Grosers side. Meget ubehageligt.

Trods gentagne opfordringer i løbet af et døgns tid har Umza Elahi - ligesom broderen - ikke været i stand til at dokumentere sine påstande om de racistiske mail fra Jim Groser.

- Er du en racist, Jim Groser?

- Overhovedet ikke. For god ordens skyld kan jeg oplyse, at jeg er leverandør til et tredje familiemedlem Tony Elahi, og det samarbejde kører simpelthen så perfekt og gnidningsløst, siger Jim Groser.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere