Danskerne lapper gælden med efterlønspenge

Danskerne vil først og fremmest bruge efterlønspengene til at nedbringe deres gæld, viser en ny undersøgelse

Skal efterlønspengene bruges til at betale af på lånet eller sættes ind på pensionsopsparingen? Mange danskere vælger det første. (Foto: Colourbox)
Skal efterlønspengene bruges til at betale af på lånet eller sættes ind på pensionsopsparingen? Mange danskere vælger det første. (Foto: Colourbox)

Af de danskere, der allerede har besluttet sig for at hæve efterlønspengene nu, har halvdelen tænkt sig at bruge pengene på at nedbringe deres gæld.

Det viser en undersøgelse fra Danica Pension, der har spurgt 1000 danskere, hvad de vil bruge deres efterlønspenge på.

På andenpladsen over, hvad danskerne har tænkt sig at bruge efterlønspengene på, kommer pensionsopsparingen.

En ud af fire svarer, at de vil sætte nogle af pengene ind på deres pensionsordning.

Læs:

Se også: Tjek dig selv: Skal du hæve efterlønnen?

Læs:

Se også: Se her om du skal hæve dit efterlønsbidrag

Og hvad er så smartest?

Ifølge Lars Kjeldgaard, der er økonom i Danica Pension, er det renten på gælden, der er afgørende for, om det bedre kan betale sig at afdrage på gælden med efterlønspengene frem for at lade dem polstre pensionsopsparingen.

- Har du højt forrentet gæld som for eksempel dyr gæld med kontokort, vil det bedst kunne betale sig at afvikle gælden og først derefter indbetale på din pensionsordning, forklarer Lars Kjeldgaard og tilføjer:

- Har du derimod lavt forrentet gæld som for eksempel gæld hos et realkreditinstitut, får du mest ud af at indbetale efterlønspengene på din pensionsordning.

Forbrug kommer sidst
Mens gælden og pensionsopsparingen topper listen over, hvad danskerne vil bruge efterlønspengene til, finder man forbrug og rejser i bunden af listen.

Hver femte dansker vil bruge pengene til forbrug og kun 15 procent vil rejse for dem.

- Det skyldes helt klart danskernes krisebevidsthed. Danskerne er fuldt bevidste om, at vi befinder os midt i en økonomisk krisetid. Derfor vælger de i stort antal at polstre sig mod krisen ved at spare ekstra op eller nedbringe dyr gæld, siger Lars Kjeldgaard.

Det er især sjællænderne, der nu vælger at hæve deres efterlønspenge. Undersøgelsen viser, at der blandt dem, der allerede har besluttet sig, tegner sig et klart billede af, at jyderne og fynboerne takker nej til tilbuddet om de skattefri efterlønspenge.

Læs:

Se også: Danskerne har færre penge mellem hænderne

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere