Iran kan smadre aktiemarkedet i år

AKTIE-HUG (10): Aktieeksperten Martin Lykke fra det uafhængige NPinvestor.dk er noget bekymret for, at det kan ende med en større eller mindre krig i Iran i 2012

Efter sin strålende sejr i 2011 på aktier over Side 9-pigen er aktieeksperten Martin Lykke fra det uafhængige NPinvestor.dk nu parat til at besvare alle spørgsmål om aktier i en ny serie, vi kalder AKTIE-HUG! 2011 var ikke noget godt aktieår. 2012 kan blive meget bedre, men også meget dårligere. Derfor har vi bedt Martin Lykke give sine hug på, hvad man skal gøre, når man har har fået aktier på hjernen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Efter sin strålende sejr i 2011 på aktier over Side 9-pigen er aktieeksperten Martin Lykke fra det uafhængige NPinvestor.dk nu parat til at besvare alle spørgsmål om aktier i en ny serie, vi kalder AKTIE-HUG! 2011 var ikke noget godt aktieår. 2012 kan blive meget bedre, men også meget dårligere. Derfor har vi bedt Martin Lykke give sine hug på, hvad man skal gøre, når man har har fået aktier på hjernen. (Foto: Jakob Jørgensen)

Der er risiko for, at der kommer en større eller mindre krig i Iran i 2012, og det lægger allerede nu en dæmper på aktiemarkedet.

Det vurderer aktieeksperten Martin Lykke fra NPinvestor.dk. Aktieeksperten siger:

- Der er i stigende grad tegn på, at Iran vil blive bombet – enten af Israel selv eller af en USA-ledet koalition, og frygten for, hvad det kan betyde for den internationale økonomiske udvikling har allerede nu lagt en afdæmpende effekt på finans-markederne.

- Det skyldes, at Irak står for en stor del af verdens olieproduktion, og en bombning af Iran vil dermed få oliepriserne til at stige betydeligt.

Olieprisen over 123 dollars

- Prisen på olie er i forvejen meget høj. I øjeblikket er den over 123 dollars per tønde, og det kan alle mærke, når bilen skal tankes op.

- Men en pris på op mod 175 er bestemt ikke urealistisk, hvis krisen eksalerer og det vil dæmpe den økonomiske aktivitet og dermed aktiemarkedet. Det kan blive ret dramatisk, lyder det fra Lykke.

- Derudover er der også den usikkerhedsfaktor, at uenighed mellem Kina og resten af verden i spørgsmålet omkring Iran kan få negativ betydning for økonomien.

- Jeg følger løbende det officielle iranske nyhedsbureau IRNA, og det er tydeligt, at Iran især forsøger at holde sig gode venner med Kina, men også med andre lande i den region. Derimod er fjendtligheden over for EU og USA stor, siger Martin Lykke og fortsætter:

- Tilbage i 2003 lige før koalitionen gik ind i Rak steg oliepriserne også. Det samme er tilfældet nu, hvor oliepriserne ligeledes stiger kraftigt.

- Men om det skyldes stigende efterspørgsel grundet stigende økonomisk aktivitet, stigende spekulation i en krig eller blot faldende udbud er endnu for tidligt at sige noget om, lyder det fra aktieeksperten.

- Sikkert er det dog, at markedet har en mulig krig i Iran i baghovedet – og det er ikke, hvad et Europa i fortsat økonomisk krise har brug for lige nu.

Se aktiekurser og nyheder på NPinvestor.dk

1 af 2 En kvinde i Iran går forbi valgplakater, der viser billeder af den kvindelige kandidat Tahereh Sahebozzamani. Aktieeksperten Martin Lykke frygter en krig i år i Iran. (Foto: Vahid Salemi)
2 af 2 Efter sin strålende sejr i 2011 på aktier over Side 9-pigen er aktieeksperten Martin Lykke fra det uafhængige NPinvestor.dk nu parat til at besvare alle spørgsmål om aktier i en ny serie, vi kalder AKTIE-HUG! 2011 var ikke noget godt aktieår. 2012 kan blive meget bedre, men også meget dårligere. Derfor har vi bedt Martin Lykke give sine hug på, hvad man skal gøre, når man har har fået aktier på hjernen. (Foto: Jakob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer