Græsk konkurs vil skabe kortvarigt kaos

AKTIE-HUG! (8) Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor.dk: - Grækenland er en lille økonomi, og landets samlede gæld er til at overskue

Aktieeksperten Martin Lykke mener, at Grækjenland er meget tæt på at gå konkurs. Ved årets begyndelse udvalgte Martin Lykke tre aktier: Som den sikre valgte Martin Lykke aktien Novo Nordisk.. Aktien har siden da givet et afkast på ca. 15 procent. Som spilleren valgte han Danske Bank. Aktien er siden steget med 12 procent. Endelig valgte Martin Lykke at pege på Pandora som en come-back aktie. Det skal man lige love for. Aktien har siden årsskiftet givet et afkast på over 44 procent!  (Foto: Jacob Jørgensen)
Aktieeksperten Martin Lykke mener, at Grækjenland er meget tæt på at gå konkurs. Ved årets begyndelse udvalgte Martin Lykke tre aktier: Som den sikre valgte Martin Lykke aktien Novo Nordisk.. Aktien har siden da givet et afkast på ca. 15 procent. Som spilleren valgte han Danske Bank. Aktien er siden steget med 12 procent. Endelig valgte Martin Lykke at pege på Pandora som en come-back aktie. Det skal man lige love for. Aktien har siden årsskiftet givet et afkast på over 44 procent! (Foto: Jacob Jørgensen)

Der er stor sandsynlighed for, at Grækenland går konkurs, og det kan betyde overraskende konkurser blandt finansielle institutioner.

Det mener aktieeksperten Martin Lykke fra NPinvestor.dk

Nerverne i EU har været uden på tøjet i de seneste ni måneder. Der har været krisemøde på krisemøde, og der er nu tegn på, at Grækenland kan komme i en situation, hvor landet kapitulerer og krisen i EU dermed slår ud i lys lue.

- Martin Lykke, hvad vil det betyde for aktierne?

- Det vil ikke være den store overraskelse for de finansielle markeder, hvis Grækenland går konkurs, og derfor vil det efter min mening kun have kortvarig effekt på aktiemarkederne, om end effekten kan være meget stor på kort sigt.

- Grækenland er en lille økonomi, og landets samlede gæld er til at overskue. Det var en anden situation, hvis det var Italien, så ville der udbryde kaos i verdensøkonomien, siger Martin Lykke.

Han peger dog på, at der kan komme kortvarige markante kursfald, men det skyldes især, at en konkurs vil ramme de finansielle institutioner, da især franske og tyske banker har lånt grækerne penge.

- Men de banker har sandsynligvis forsikret sig mod tab i det såkaldte CDS-marked, og derfor er det lidt uoverskueligt, hvem regningen ender hos – og om dem, der skal betale, har pengene til det. Det kan betyde kortvarigt kaos, men det er jo også et græsk ord, siger Martin Lykke.

- Nu siger du godt nok CDS-marked. Hvad er det?

- CDS er en forsikring mod tab på obligationer, hvis den, der har udstedt obligationerne, går konkurs. Med andre ord, kan den, du har lånt penge til, ikke betale, så kan du få dine penge et andet sted, hvis du har tegnet en forsikring.

- Men kan det selskab, du har tegnet forsikringen hos, heller ikke betale, ja, så er man på den. Og hele det netværk er komplet uoverskueligt, siger Martin Lykke og fortsætter:

- Dermed kan der være lagt op til overraskende konkurser blandt internationale finansielle institutioner, hvis Grækenland går konkurs. Vi vil se et drama på finansmarkederne, hvis grækerne skulle kapitulere.

- Men de globale finansielle institutioner har været klar over den her risiko i lang tid, så der er ingen undskyldning for ikke at have læst på lektien, siger Martin Lykke.

Se aktiekurser og nyheder på NPinvestor.dk

1 af 2 
2 af 2 Aktieeksperten Martin Lykke mener, at Grækjenland er meget tæt på at gå konkurs. Ved årets begyndelse udvalgte Martin Lykke tre aktier: Som den sikre valgte Martin Lykke aktien Novo Nordisk.. Aktien har siden da givet et afkast på ca. 15 procent. Som spilleren valgte han Danske Bank. Aktien er siden steget med 12 procent. Endelig valgte Martin Lykke at pege på Pandora som en come-back aktie. Det skal man lige love for. Aktien har siden årsskiftet givet et afkast på over 44 procent! (Foto: Jacob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer