Bankernes nedgradering rammer forbrugerne

Moody's truer med at nedgradere en række danske banker. Ifølge Morten Westergaard fra mybanker.dk vil det falde tilbage på forbrugeren

Det kan blive en dyr fornøjelse for de danske bankkunder, hvis Moodys gør alvor af truslerne om at nedgradere en række danske banker. (Foto: Henning Hjort)
Det kan blive en dyr fornøjelse for de danske bankkunder, hvis Moodys gør alvor af truslerne om at nedgradere en række danske banker. (Foto: Henning Hjort)

Det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's rasler med sablen overfor en række danske banker

Moody's truer med at nedgradere kreditvurderingen for en række banker, et træk der vil gøre det dyrere for bankerne at låne penge. Ifølge Morten Westergaard fra mybanker.dk vil regningen for de øgede omkostninger blive sendt ét sted hen - til forbrugerne.

Se også: Moody's sætter danske banker under lup

- Hvis danske banker bliver nedgraderet yderligere, betyder det, at når banken skal hente penge i udlandet bliver det dyrere, og i sidste ende er der kun en, der betale den regning. De ganske almindelige bankkunder.

Morten Westergaards ser umiddelbart en forhøjelse af udlånsrenten som det mest oplagte sted for bankerne at kradse penge ind, men forhøjelser af gebyrer og fyringer af medarbejdere kan også komme i spil.

'Kollektiv hjerneblødning'
Moody''s' trusler om en nedgradering sker på baggrund af den økonomiske afmatning i Europa, de faldende huspriser herhjemme og til dels den stigende ledighed. Men bankerne og forbrugerne bøder også for det, Morten Westergaard kalder en 'kollektiv hjerneblødning'.

Se også: Bernstein: Nedgradering bliver dyr for bankerne

- Man burde være klog nok som økonom til at vide, nogen år går det godt, og andre år går det knap så godt. Bankerne har været for optimistiske, og sammen med den generelle økonomiske afmatning, ser vi konsekvenserne nu, lyder det fra Morten Westergaard.

Han ser en eventuel nedgradering som en oplagt mulighed for forbrugerne til at gå deres bankforretninger igennem, og indhente tilbud fra et af de over 100 pengeinstitutter, der findes herhjemme.

0 kommentarer
Vis kommentarer