Danske Bank-aktie falder efter Moody-trussel

De danske aktier og især Danske Bank åbnede negativt efter truslen nedvurdering fra Moody's

Stemningen i det danske aktiemarked er negativ torsdag morgen, efter at kreditvurderingsbureauet Moody's har meddelt, at muligvis er på vej med en nedgradering af en række danske bankers kreditvurdering.

Det danske C20-indeks over de toneangivende aktier åbnede dagen i minus 0,8 procent.

Danske Bank er kommet dårligst fra start med et fald for morgenstunden på 2,5 procent. FLSmidth og NKT Holding åbnede i henholdsvis minus 2,2 og minus 1,9 procent.

Kun Chr. Hansen åbner positivt i plus 0,1 procent.

Torsdag byder på fald hele vejen rundt på de asiatiske aktiemarkeder. Stemningen er overvejende negativ, efter en endegyldig aftale om en ny hjælpepakke til Grækenland blev udsat til tidligst den 20. februar.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en tilbagegang på 1,2 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Også de danske obligationsrenter ser ud til at være påvirket af den fornyede usikkerhed om Grækenlands økonomiske situation.

Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation, 3-21'eren, falder med to basispoint til 1,79 procent, mens de kortere renter falder noget mindre. Den tyske 10-årige rente falder tilsvarende med to basispoint til 1,84 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer