Store tab i jyske behandlingscentre

Højlykke-gruppen er nødt til at spæde op med herberg for hjemløse, behandling af psykisk syge og alkoholikere efter at kommunerne har skåret kraftigt ned på døgn-pladser

Hjemløse og alkoholikere kan nu også få hjælp hos Højlykke-gruppen, der har rene centre for mænd og kvinder. Kommunerne varetager ikke deres opgaver på de områder, siger ejeren for gruppen, direktør Klaus Schønfeld. (Foto: Michael Mottlau)
Hjemløse og alkoholikere kan nu også få hjælp hos Højlykke-gruppen, der har rene centre for mænd og kvinder. Kommunerne varetager ikke deres opgaver på de områder, siger ejeren for gruppen, direktør Klaus Schønfeld. (Foto: Michael Mottlau)

Den privatejede jyske virksomhedsgruppe, Højløkke Behandlingscenter, er økonomisk hårdt ramt af kommunale besparelser inden for døgn-pladser til misbrugere.

De offentlige nedskæringer betyder, at landets kommuner henviser stadig færre misbrugere til Højlykkes døgn-centre i Horsens (kvinder) og Vejle (mænd).

Den faldende aktivitet forsøger gruppen at imødegå ved at udvide sine aktiviteter med hjemløse, psykisk syge og alkoholikere.

Ejeren af Højløkke-gruppen, direktør Klaus Schønfeld bekræfter, at Højlykke har det svært, og at branchen for døgnbehandling er hårdt presset med underskud, lukninger eller konkurser.

--- Der er ingen tvivl om, at det hele kommer sig af, at kommunerne har valgt ikke at bruge penge på det her område, siger direktøren og fortsætter:

-- Det, vi oplever, er, at der er en stigende tilgang på de kommunale misbrugscentre, men der er færre, der kommer i døgn-behandling.

Stor dødelighed

-- Hvis man ser på statistikken, så har Danmark den højeste dødelighedsrate inden for narkodødsfald i Europa. Kigger du på tallene tilbage fra 2007-08 og frem til nu, vil du se faldende anbringelser i døgn pr. år og samtidig en stigende dødelighed.

-- Man kunne være fræk og spørge sig selv om der er en sammenhæng? Mit svar er klart. Selvfølgelig er der en sammenhæng, fastslår Klaus Schønfeld.

-- Situationen er i dag, at alle misbrugere kommer i ambulant behandling også selv om man godt ved, at det ikke duer for alle, men det er det kommunale krav.

-- Vi har derfor ikke så mange i døgnbehandling, som vi havde for nogle år siden, siger direktøren.

Hjemløse

-- Mange af dem, der kommer i behandling i dag, er efterhånden så dårlige, at de hører under katagorien "reelt hjemløse" eller "funktionelt hjemløse". Vi har derfor tilpasset vore tilbud til den virkelighed, vi lever i.

-- Vi tager imod hjemløse i et forsorgshjem eller herberg, kan du kalde det.

-- Det har I ikke haft før?

-- Nej, det er nyt ligesom vi nu også tilbyder behandlinmg af alkoholikere, lettere personlighedsforstyrrede m.fl. Kommunerne varetager simpelthen ikke deres opgaver mere, siger direktøren.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen