Danmark har EUs dyreste el

Ingen steder i EU er elektriciteten dyrere end i Danmark. På gaspriserne er vi næstdyrest

Danskerne får den højste regning, når elmåleren kører derudaf. (Foto: Thomas Borberg)
Danskerne får den højste regning, når elmåleren kører derudaf. (Foto: Thomas Borberg)

Danmark er det land i EU, hvor elektricitet er allerdyrest. Det viser nye tal fra den europæiske statistikbank EUROSTAT.

I gennemsnit kostede 100 kilowattimer i Danmark 27,1 euro (priserne er for andet halvår af 2010). Andenpladsen gik til Tyskland med 24,4 euro og Cypern tog tredjepladsen med 20,2 euro.

Den danske pris er mere end tre gange så høj som i det billigste land, Bulgarien, hvor elektriciteten kun koster 8,3 euro for 100 kWh.

Klik her og se prisoversigt for hele EU

Justerer man tallene for, hvordan købekraften er i de enkelte lande, er Danmark ikke længere dyrest. Set i dette lys, har Ungarn forholdsmæssigt dyreste elektricitet.

Priser steget 5 procent
Elektriciteten i EU er i gennemsnit steget med 5,1 procent imellem vinterhalvåret 2009 og vinterhalvåret 2010. Gassen er blevet 7,7 procent dyrere i samme periode, viser tallene.

Når det kommer til gasprisen, er Danmark kun næstdyrest - her bliver vi overgået af vores naboer i Sverige.

Læs også: Prisen stiger på det varme bad

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere