Endnu en spilgigant er blevet hacket

Amerikanske Sega er de seneste i rækken af spiludbydere, der har fået stjålet enorme mængder brugerdata. 1.29 millioner kunder er ramte

Verdens hackere har haft den seneste tid haft travlt med at nedlægge konsolkæmpernes netværk. (Foto: Colourbox)
Verdens hackere har haft den seneste tid haft travlt med at nedlægge konsolkæmpernes netværk. (Foto: Colourbox)

Først blev Sony angrebet, så var den gal med Nintendo, og nu er det altså Segas tur til at blive ramt af de spillystne hackere. De har hacket sig ind på Segas spilnetværk, hvor de har fået adgang til 1.29 millioner brugeres oplysninger. Det har spilgiganten bekræftet, skriver BBC.

Men hvor hackerne fik adgang til mere end 100 millioner kunders kreditkortoplysninger, drejer det sig her kun om adresser og fødselsdatoer. Saga garanterer nemlig, at betalingsinformationer som kredikortnummer ikke er blevet ramt.

- Vi meget kede af at skabe problemer for vores kunder, siger Segas talskvinde, Yoko Nagasawa, og tilføjer:

- Vi vil fremover arbejde på at styrke vores sikkerhed.

Læs også: Sony genstarter hacket Playstation-netværk

Ændrer kodeord
Sega gjorde allerede sine kunder opmærksomme på problemet i fredags. Her sendte de en besked ud på deres spilnetværk Sega Pass.

- Over de sidste 24 timer har vi identificeret, at en uautoriseret har fået adgang til vores Sega Pass databse, forklarede Sega i meddelelsen.

De nulstillede herefter alle kodeordene og opfordrede folk til at ændre deres kodeord, hvis de også brugte det på andre hjemmesider.

Læs også: Nyt program kan hacke din Facebook

Vi ødelægger dem
Det er endnu uvist, hvem der står bag den ulovlige indtrængen, og hvad motivet er. Angrebet på Sony menes at være hackerhævn fra en ukendt gruppe, fordi selskabet lagde sag an mod hackeren George Hotz.

Han er blevet en legende, efter at han gang på gang har formået at få kontrol over Playstation-konsollen. Det har blandt andet sikret muligheden for at indsætte en chip, så maskinen kan afspille piratkopierede spil.

Angrebet på Nintendo var planlagt af hackergruppen Lulz Security, der gjorde det for at vise de sikkerhedsfejl, som deres spilnetværk har. De står dog ikke bag hackningen af Sega. Det har de afsløret på Twitter.

- Vi vil hjælpe med at ødelægge de hackere, der har angrebet jer. Vi elsker 'the Dreamcast' (ældre Sega-konsol red.), de her folk kommer til at betale, skrev gruppen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere