Lønninger stiger i langsommere takt

Lønnen i den private sektor steg i første kvartal med 1,9 procent mod 2,2 procent i kvartalet før

Lønningerne i den private sektor steg med 1,9 procent i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det er en lavere stigningstakt end i fjerde kvartal 2010, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I fjerde kvartal lå stigningen på 2,2 procent. Dermed er stigningstakten faldet med 0,3 procentpoint.

Læs også: Vi får færre penge at slå til søren med

I det seneste kvartal har stigningen på lønområdet været størst inden for finansiering og forsikring og mindst inden for bygge- og anlægsområdet.

Med de 1,9 procent lå lønstigningerne i det private lidt lavere end niveauet i staten, hvor lønningerne steg med 2,0 procent. For ansatte i kommuner og regioner lå lønnen i kvartalet 1,7 procent højere.

Med de aftagende stigningstakter kan lønnen ikke helt følge med inflationen for øjeblikket. Forbrugerpriserne lå i februar 2,7 procent højere end samme måned året før.

Lønningernes stigning har været jævnt aftagende inden for både det private, staten samt kommuner og regioner siden begyndelsen af 2009.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere