Danskerne elsker regnearkets afløser

Brugerne strømmer til spiir.dk, hvor du gratis kan få styr på din privatøkonomi. Siden forventer 100.000 brugere inden året er omme

Mette Reissmann er bedst kendt fra TV3-programmet Luksusfælden. Hun er hun medskaber af forbrugersiden spiir.dk (Foto: ekstrabladet.dk)
Mette Reissmann er bedst kendt fra TV3-programmet Luksusfælden. Hun er hun medskaber af forbrugersiden spiir.dk (Foto: ekstrabladet.dk)

Vi danskere har som aldrig før problemer med at styre vores økonomi. Men nu er der måske en løsning på vej, hvis du sidder med samme problem.

I går blev hjemmesiden spiir.dk nemlig officielt lanceret. Her kan du hente et program, hvor du kan indtaste dine udgifter og få et grafisk billede på, hvad du bruger dine penge på. En mulig løsning til folk der ikke kan overskue deres indtægter og udgifter, mener Mette Reissmann, der er en af folkene bag hjemmesiden.

- Vi vil gerne tale om økonomi på et plan, hvor alle kan være med. Det kan være svært at forstå, hvordan økonomien er skruet sammen, men vi er på forbrugernes side. Der er ingen løftede pegefingre på Spiir. Vi taler penge med et glimt i øjet, siger hun.

13.000 brugere
Programmet, der bliver kaldt regnearkets afløser, er gratis og kan benyttes af alle med netbank. Det blev oprettet for to måneder siden i en beta-version, som 2500 danskere begyndte at benytte sig af. Men de seneste fire dage er interessen steget enormt. Der er næsten sket en fordobling, så antallet af brugere i dag har rundet 13.000.

Det glæder Mette Reissmann, der dog forventer, at 100.000 benytter sig af spiir.dk inden året er omme.

- De tilbagemeldinger, jeg får fra folk i økonomiske problemer, er, at de ikke kan overskue deres økonomi. Her kan de lære det visuelt. Så håbet for at programmet kan hjælpe folk er bestemt lysegrønt, siger hun.

Samarbejde med bank
På nuværende tidspunkt kan du også få lagt et budget og dele erfaringer med andre brugere på spiir.dk. Men allerede i løbet af sommeren bliver funktionerne udvidet. Der får du mulighed for at gemme dine boner i systemet . Du skal kun tage et billede af dem med din kameratelefon. Det gør det lettere at holde regnskab, og du har dem gemt et sikkert sted, hvis det samtidig er et reklamationsbevis.

I løbet af efteråret er det meningen, at programmet bliver fuldautomatisk. Det skal ske ved, at det bliver tilkoblet din konto, så den automatisk finder ud af, hvad du bruger dine penge på.

Det bliver faktisk så præcist, at den via vareoplysninger kan dissekere din bon fra Bilka og derved se, om du køber mad eller tøj.

1 af 2 Hvis du har svært ved at overskue dine penge, så er en ny hjemmeside måske løsningen for dig. (Foto: Colourbox)
2 af 2 Mette Reissmann er bedst kendt fra TV3-programmet Luksusfælden. Hun er hun medskaber af forbrugersiden spiir.dk (Foto: ekstrabladet.dk)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere