Børnecheck skrumper for skyldnere

Hvis forældre skylder penge for børnepasning, kan SKAT nu inddrive alle børnepengene mod tidligere kun halvdelen

Det koster at få passet sine børn, og hvis forældrene ikke betaler, for de heller ingen børnepenge. (Foto: Colourbox)
Det koster at få passet sine børn, og hvis forældrene ikke betaler, for de heller ingen børnepenge. (Foto: Colourbox)

Børnefamilier landet over ser frem til børnepengene, der falder den 20. april.

Men som noget nyt har SKAT mulighed for at beholde alle pengene, hvis forældrene skylder penge for børnepasningen. Tidligere havde myndighederne kun mulighed for at holde halvdelen tilbage.

- Børne- og ungeydelsen er beregnet til at dække betaling for børnepasning. Med den nye lov kan vi sikre, at pengene bliver brugt til det formål, de oprindeligt var tiltænkt, siger chefkonsulent i Skatteministeriet Merete Norup til ekstrabladet.dk.

Læs også: Får for meget i børnepenge

Tidligere på året fik omkring 50.000 familier for meget udbetalt i børne- og ungeydelse. Den fejl bliver der også rettet op på med den kommende udbetaling.

SKAT regner med, at ca. 15-20.000 familier kommer til at se langt efter børnepengene i næste uge inden påske.

- Vi regner selvfølgelig med at få nogle reaktioner, men i lovgivningsarbejdet er det blevet slået fast, at der bør være plads til, at vi inddriver hele beløbet, siger Merete Norup.

I alt skylder danske forældre 282 millioner kroner for børnepasning, viser de seneste tal fra SKAT.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere