Nye andelsboliger er usælgelige

Advokater og banker førte andelshavere bag lyset med risikable lån

Beboerne i andelsforeningen Engskoven fik dårlig rådgivning af banken, nu er deres boliger usælgelige. Fra venstre er det Carsten Pedersen med Caroline, Bjarne Monsrud med Milla, Per Abrahamsen, Christians Madsen, Eva Tørnæs og Birgitte Bøkstedt. (Foto: Claus Bonnerup)
Beboerne i andelsforeningen Engskoven fik dårlig rådgivning af banken, nu er deres boliger usælgelige. Fra venstre er det Carsten Pedersen med Caroline, Bjarne Monsrud med Milla, Per Abrahamsen, Christians Madsen, Eva Tørnæs og Birgitte Bøkstedt. (Foto: Claus Bonnerup)

Advokater og bankers grådighed er årsag til, at mange nyere andelsforeninger stiftet mellem 2004 og 2008 lider økonomisk - nogle af dem er endda på randen af konkurs.

De glemte saglighed og almindelig sund fornuft, da de skulle lokke potentielle andelshavere til at stifte andelsforeninger.

Derfor lokkede de andelshavere med uigennemskuelige og usikre trappelån, hvor renten i starten er fastsat kunstigt lavt. Den kunstigt lave rente var en forudsætning for, at foreningen overhovedet blev stiftet.

Læs også: Drømmebolig blev et mareridt.

Underfinansierede
Konsekvensen i dag efter boligboblen brast er store: Andelshaverne har usælgelige lejligheder, mistede indskud og risikerer yderligere tab, hvis foreningerne må opløses.

- De her foreninger er etableret på et alt for tyndt grundlag. Enten har de været underfinansierende eller også har advokaterne sammen med valuarer pustet priserne op efter at andelsforeningerne er blevet stiftet. Men valuarvurderingerne har været meget langt fra virkeligheden, siger advokat Torben Winnerstrøm, der repræsenterer flere kriseramte andelsforeninger i København.

Til gengæld er advokaterne blevet forgyldt, hvis de lokkede andelshaverne til en stiftelse ligesom bankerne også har fået deres del af kagen i form af store lån.

Klik her og læs om foreningen, der blev snydt af Jyske Bank.

Forgyldte advokater
- Rådgiverne har desværre haft en meget stor økonomisk interesse i at foreningerne blev stiftet. Man kunne få den mistanke, at nogle har malet et skønmaleri, som skulle sikre, at tilslutningen blandt lejerne blev stor nok til, at foreningen kunne stiftes, siger Henrik Grave, som rådgiver købere og sælgere af andelsboliger.

For advokaternes vedkommende er det store summer. kup! har været i kontakt med flere andelsforeninger, som beretter, at et advokatsalær på en halv million kroner er ikke ualmindeligt.

Officielt bruger advokaterne 150 - 250 timer på sagerne, men kilder i branchen fortæller til kup!, at advokaterne ekspederer sagerne meget hurtigere, fordi stiftelserne foregår over samme koncept. For vedtægterne og finansieringsmetoden er typisk identisk med den, advokaterne har benyttet ved tidligere stiftelser af andelsforeninger. Og laver man et regnestykke, hvor advokaterne blot bruger 50 timer på arbejdet, ja, så er timelønnen på 10.000 kroner.

Andelsforeninger i problemer
- Adskillige nyere foreninger, typisk stiftet imellem 2004 og 2008, lider i dag med en tung gældsbyrde.
- De ramte foreninger er typisk insolvente - det vil sige, at andelshaverne har lånt flere penge, end ejendommen er værd.
- Desuden er køberne blevet lokket med, at de købte ejendommen for en specifik værdi, hvorefter en valuar efterfølgende satte værdien højere, så der blev skabt friværdi 'overnight', men reelt var der tale om et luftkastel.
- Med de generelle prisfald på boliger har andelsboligforeningerne lidt store økonomiske tab. Og det skrøbelige fundament, de blev stiftet på, har efterfølgende slået benene væk under økonomien.
- I dag er mange andelshavere reelt stavnsbundne til lejlighederne.
- Flere af foreningerne er stiftet med såkaldte renteswaps eller trappelån, som typisk er lavet, for at andelshaverne kunne beholde den lave husleje, som de havde som lejere.
- Økonomisk set betyder det blot, at andelshaverne skubber gældspuklen foran sig, ligesom lånetypen i tider med lav rente som nu har negativ indvirkning på andelskronen.

10 gode råd, når du køber andelsbolig
1. Brug tid på at undersøge markedet for andelsboliger.
2. Når du har fundet en andelsbolig, som passer til dine ønsker, skal du bede om de relevante papirer: foreningens regnskab, referat fra generalforsamlingen og vedtægter.
3. Sæt dig ind i foreningens økonomi. Vær især opmærksom på, hvilke lån foreningen har, og om driften løber rundt.
4. Søg uvildig finansiel rådgivning. Bankfolk og ejendomsmæglere er ikke uvildige.
5. Hvis du finder en lejlighed, så ring på hos naboen og hør, hvad der er godt og skidt i andelsboligforeningen.
6. Undersøg vedtægterne. Læg mærke til, om der for eksempel er forbud mod udlejning ved ophold i udlandet. Se også efter, om der er særlige forhold i ordensreglerne, for eksempel forbud mod at holde husdyr.
7. Mål altid lejligheden op, så du er sikker på at få de kvadratmeter, du betaler for.
8. Du skal huske at prutte om prisen - det kan også lade sig gøre ved køb af en andelsbolig.
9. Hvis du køber, kan du da senere sælge den til din bedste ven - uden at miste venskabet? Hvis man som køber ikke er blevet informeret om for eksempel dårlige lån eller store anlægsarbejder mv., kan man enten risikere et smæk i form af en pludselig huslejestigning eller et stort tab ved salg.
10. Det kan være en sikrere investering at købe en ejerlejlighed frem for en andel i en forening med problemer.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen