Rejsekort sender priser på himmelfart

Fra klip til chip: Giver lige nu prisstigninger på helt op til 63 procent for pendlere

Det er ikke bare toget, der har fart på. Kup!s tjek viser, at priserne bliver markant dyrere, når rejsekortet indføres. (Foto: Polfoto/Jens Dresling)
Det er ikke bare toget, der har fart på. Kup!s tjek viser, at priserne bliver markant dyrere, når rejsekortet indføres. (Foto: Polfoto/Jens Dresling)

Med et klippekort i hånden kan pendlere i dag springe på et tog og køre en lille times tur i seks zoner lidt syd for København for 32,50 kroner.

Men inden længe venter der pendlerne en overraskelse.

Klik her og se, hvor meget turen koster med rejsekortet

Klippekortmaskinen forsvinder, og i stedet skal de betale med et nyt chiprejsekort, som skal holdes op foran en kortlæser med en blå cirkel, også kaldet 'Det Blå Punkt'. Herefter vil der forsvinde et beløb, man i forvejen har tanket op på sit rejsekort, ned i trafikselskabernes pengekasse.

Og det er i sidstnævnte proces, overraskelsen skal findes. Kortlæserne snupper nemlig 53 kroner - altså 20,50 kroner mere end klippekortmaskinen for en enkelt rejse. Det viser et pristjek, som kup! har lavet.

Rejsekortet skal efter planen være indført i hele landet 1. januar 2012. Men allerede nu kan pendlere benytte rejsekortet og ikke mindst det tilhørende priskatalog i Sydsjælland og Midt- og Vestsjælland. De sjællandske pendlere agerer nemlig prøveklude.

Midtjylland, Fyn og Bornholm er ikke sikre på, de vil være med

Og det er lidt af en våd dukkert. Kup!s pristjek, som er foretaget på strækninger, hvor rejsekortet lige nu anvendes, viser, at kortet betyder markant dyrere billetter på offentlig transport sammenlignet med det gamle system - både hvis du rejser en sjælden gang imellem eller er pendler.

Meldingen er ellers fra trafikselskaberne, at det elektroniske rejsekort udelukkende gør det lettere for de rejsende - og ikke dyrere.

Millionregning venter pendlerne

Værst Ballerup-Hvalsø
Af de ni strækninger, kup! testede, ser det værst ud for dem, der skal rejse mellem Ballerup og Hvalsø. Turen - som omtalt i indledningen - på seks zoner koster 63 procent mere med rejsekortet. En anden strækning viser et prishop på knap 50 procent.

Rejsekortets prisstruktur giver belønning til dem, som rejser meget. Altså jo mere du rejser, desto større rabat får du. Rejser du eksempelvis 40 gange eller mere hver måned, bliver du belønnet med det, der kan kaldes maksimumpoint.

Pointene kan veksles til en efterfølgende prisreduktion på samme rejse, men desværre for de trofaste pendlere er belønningen slet ikke så god, som hvis de havde kunnet beholde deres periodekort.

På tre af de testede strækninger var det, trods maksimumpoint, ti kroner billigere at benytte periodekortet. Ti kroner to gange om dagen på hver af årets 250 arbejdsdage giver en merudgift på offentlig transport på 5000 kroner for dem, der tager toget til og fra arbejde hver dag.

Trafikforsker ved Roskilde Universitet Malene Freudendal-Pedersen er overrasket over, at prisforskellene ser så voldsomme ud. Især fordi hun vurderer, at det aktuelle priskatalog vil være bannerfører for resten af landet.

- Det er ikke særlig heldigt, at det bliver så meget dyrere. Så bliver rejsekortet nemlig opfattet som en rigtig dårlig idé.

Movia, som står for trafik på Sjælland og har været med til at fastsætte priserne, understreger, at rejsekortet ikke gør rejsen dyrere.

- Samlet set kommer passagererne til at betale det samme, når rejsekortet indføres, som de betaler i dag, siger Pernille Jørgensen, marketingchef i Movia, som lige nu er i færd med at forhandle om priserne i resten af landet.

Klik her og læs konfrontationen med Movia

Et kort forfulgt af uheld
- Rejsekortet er en helt ny, elektronisk billet til både bus, tog og metro, der ligner et kreditkort og fungerer lidt på samme måde med en elektronisk chip. Du sætter penge ind på kortet, og når du så kører med bus, metro eller tog, bliver der automatisk trukket et beløb fra kortet.

- Det var Hovedstadens Trafikselskab, DSB og Ørestadsselskabet, der i 1995 oprindelig fik ideen til kortet.

- I 2003 bliver selskabet bag rejsekortet, Rejsekort A/S, dannet. Samtidig kommer der en konkret plan om, at rejsekortet skal introduceres i hovedstaden i 2006.

- Det er dog først tre år senere, at rejsekortets endelige system bliver testet. I mellemtiden har der været utallige overskredne deadlines, budgetoverskridelser på flere hundrede millioner kroner og en direktørfyring.

- Nu, halvandet år før rejsekortet skal gælde for hele landet, kan kup! afsløre, at flere af trafikselskaberne slet ikke er sikre på, at de vil være med.

1 af 2 På Høje-Taastrup Station kan rejsende allerede i dag bruge rejsekortet i stedet for klippekort. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Det er ikke bare toget, der har fart på. Kup!s tjek viser, at priserne bliver markant dyrere, når rejsekortet indføres. (Foto: Polfoto/Jens Dresling)
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen