Tabte 23.000 på digital tinglysning

Familien Findanis har ventet fire måneder at få tinglyst et skøde hos den digitale tinglysning. Det har kostet familien 23.000 kroner i renter

Tina Findanis og hendes familie har ventet fire måneder på at få tinglyst skøde i forbindelse med deres hussalg. Det har kostet 23.000 kroner i renter, som familien efter alt at dømme aldrig ser igen. (Privatfoto)
Tina Findanis og hendes familie har ventet fire måneder på at få tinglyst skøde i forbindelse med deres hussalg. Det har kostet 23.000 kroner i renter, som familien efter alt at dømme aldrig ser igen. (Privatfoto)

Familien Findanis' hus i Brøndby Strand blev til familiens begejstring solgt efter kun 12 dage på markedet i oktober sidste år. Men i dag - fire måneder efter - er der mest irritation at spore hos Tina Findanis. Familien har nemlig mistet næsten 23.000 kroner i renter på grund af den digitale tinglysnings katastrofale startvanskeligheder.

Siden digitaliseringen blev indført den 8. september sidste år, er ventetiderne på sager, der bliver udtaget til manuel behandling af tinglysningsmedarbejdere vokset med høj fart. Det gælder også hoben af ubehandlede sager: De er ifølge Domstolsstyrelsens oplysninger i dag oppe på op mod 57.000 sager.

Ventetiden betyder, at hussælgere som familien Findanis, kan tabe tusindvis af kroner.

Tinglysning tog fire måneder
Køberne af familien Findanis' hus overtog huset den 1. oktober sidste år, men først den 19. januar i år er skødet blevet tinglyst.

Familien har derfor ikke kunnet indfri sine bank- og realkreditlån før tinglysningen gik igennem og har indtil 19. januar betalt låneafdrag og renter. 22.798,86 kroner er det blevet til i renter, og deres chancer for nogensinde at se de penge igen er minimale.

- Det er jo blevet mere og mere frustrerende dag for dag, for vi har bare kunnet følge beløbet vokse, siger Tina Findanis.

I en ejendomshandel bliver der oprettet en spærret bankkonto, hvortil køber overfører penge til sælger. Men de penge kan sælger først få råderet over, når skødet på boligen er tinglyst.

Læs her, hvad der er gået galt med den digitale tinglysning.

Penge ud i lokummet
- Udfordringen lige nu (når ekspeditionstiden ved den digitale tinglysning er så lang, red.) for dem, der sælger er, at de ikke kan bruge de penge, de tjener på hussalget, som står på den spærrede konto, til at indfri den gæld, de har i ejendommen, før skødet er lyst. Det står i købsaftalen. Man må ikke bruge af deponerede midler, før skødet er lyst. Det er en generel ting, forklarer familien Findanis bankrådgiver Nicolai Bidstrup Spliid fra Danske Bank i Ishøj til Ekstra Bladet.

Tina Findanis har i lang tid været på mærkerne over den pengemængde, som rent udsagt er røget direkte i lokummet.

- På et tidspunkt begyndte jeg at håbe på, at det var ejendomsmægleren, der havde lavet en fejl, for så havde vi en chance for at få erstatning, siger Tina Findanis.

Men fejlen er den danske stats digitale tinglysning, som har en uendelig ekspeditionstid i øjeblikket.

Ti dages frist
I tinglysningsloven fremgår det, at tinglysningsretten har en frist på ti dage til at behandle en sag. Claus Rohde, som er lektor ved Århus Universitet og specialiseret i fast ejendom og panteret, forklarer imidlertid, at den frist er en såkaldt ordensforskrift. Det betyder, at fristen skal tilstræbes overholdt, men det er ikke bindende.

- Tidligere tinglyste man i flere forskellige retter rundt om i landet. Nu sker det hele i Hobro. Men tidligere i tinglysningens historie har der også været forsinkelser, siger han til Ekstra Bladet.

- Er det normalt at være fire måneder om at tinglyse et skøde?

- Fire måneder er ikke normalt. Det har jeg ikke oplevet .

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht har foreslået, at tinglysningsgebyrer droppes, indtil systemet kører. Dansk Folkepartis Kim Christiansen bakker ham op og mener, at staten må åbne kassen og betale borgerne tilbage.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er kaldt til åbent samråd om tinglysningsskandalen i Folketingets retsudvalg i dag.

Danske Boligadvokater har desuden besluttet at undersøge nærmere, om der er grundlag for at indlede et gruppesøgsmål med henblik på at skaffe borgere erstatning i forbindelse med overgangen til og indførslen af den digitale tinglysning.

Bør staten punge ud til de danskere, der har tabt penge på den digitale tinglysning? Skriv i kommentarfeltet neden for.

Det kostede den digitale tinglysning familien Findanis:

Renter på realkreditlån fra 01-11-2009 til 31-12-2009: I alt kr. 17.046,86

Renter på pantebrev fra 01-11-2009 til 31-12-2009: I alt kr. 5752

(Kilde: Danske Bank)

Skal du købe ny bolig, er det også dyrt at vente på tinglysning:
Familien Findanis har heldigvis ikke manglet de penge, den har inkasseret fra hussalget til en ny ejerbolig, for den bor nu til leje. Men de danskere, der skal bruge penge til nyt hus- eller lejlighedskøb, er nødt til at foretage en mellemfinansiering til en høj bankrente.

Danske Bank har siden 1. januar gjort det muligt for sælger indfri eventuel gæld, så snart der er deponeret, uden at det koster en rente, der er højere end den, man ellers ville få på skødekontoen. Det vil sige, at kunder i banken ikke får problemer med indfrielse af gæld i forbindelse med hussalg.

Dyrt for de rige:
Det betyder til gengæld for sælgere med et meget stort overskud på for eksempel flere millioner, at de ikke kan få frigivet deres penge til at forrente dem på den måde, de gerne vil. Og det kan give et betydeligt økonomisk tab.

Fakta om tinglysning
Tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder over en fast ejendom for eksempel ejendomsret (skøder), pant (pantebreve med videre), retsforfølgning (udlæg, konkurs med videre) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter med videre).

Tinglysning anvendes typisk i forbindelse med fast ejendom. Man betaler afgift til den danske stat, når man får tinglyst eksempelvis et skøde. Afgiften kaldes en tinglysningsafgift.

Reglerne om tinglysning findes i tinglysningsloven, som er under ændring i forbindelse med en digitalisering af tinglysningssystemet.

Tidligere kunne man få tinglyst dokumenter i flere forskellige retter i landet. Nu er tinglysningen blevet digital og ligger placeret i Retten i Hobro.

Rettens frist til at tinglyse et skøde er ifølge tinglysningsloven ti dage, men fristen er ikke bindende.

(Kilder: Danmarks Domstole og Claus Rohde, lektor ved Århus Universitet med speciale i panteret)

Erstatning til borgerne
Danske Boligadvokater er ved at forberede et gruppesøgsmål med henblik på at skaffe borgere erstatning i forbindelse med overgangen til og indførslen af den digitale tinglysning.

Skandalen koster milliarder
Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at tinglysningskatastrofen koster ejendomssektoren en milliard kroner om måneden. Ifølge Danske Boligadvokater vil den samlede regning til de borgere, der er kommet i klemme i tinglysningssystemet, nå op mod en milliard kroner.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen