Familien Findanis' hus i Brøndby Strand blev til familiens begejstring solgt efter kun 12 dage på markedet i oktober sidste år. Men i dag - fire måneder efter - er der mest irritation at spore hos Tina Findanis. Familien har nemlig mistet næsten 23.000 kroner i renter på grund af den digitale tinglysnings katastrofale startvanskeligheder.

Siden digitaliseringen blev indført den 8. september sidste år, er ventetiderne på sager, der bliver udtaget til manuel behandling af tinglysningsmedarbejdere vokset med høj fart. Det gælder også hoben af ubehandlede sager: De er ifølge Domstolsstyrelsens oplysninger i dag oppe på op mod 57.000 sager.

Ventetiden betyder, at hussælgere som familien Findanis, kan tabe tusindvis af kroner.

Tinglysning tog fire måneder
Køberne af familien Findanis' hus overtog huset den 1. oktober sidste år, men først den 19. januar i år er skødet blevet tinglyst.

Familien har derfor ikke kunnet indfri sine bank- og realkreditlån før tinglysningen gik igennem og har indtil 19. januar betalt låneafdrag og renter. 22.798,86 kroner er det blevet til i renter, og deres chancer for nogensinde at se de penge igen er minimale.

- Det er jo blevet mere og mere frustrerende dag for dag, for vi har bare kunnet følge beløbet vokse, siger Tina Findanis.

I en ejendomshandel bliver der oprettet en spærret bankkonto, hvortil køber overfører penge til sælger. Men de penge kan sælger først få råderet over, når skødet på boligen er tinglyst.

Læs her, hvad der er gået galt med den digitale tinglysning.

Penge ud i lokummet
- Udfordringen lige nu (når ekspeditionstiden ved den digitale tinglysning er så lang, red.) for dem, der sælger er, at de ikke kan bruge de penge, de tjener på hussalget, som står på den spærrede konto, til at indfri den gæld, de har i ejendommen, før skødet er lyst. Det står i købsaftalen. Man må ikke bruge af deponerede midler, før skødet er lyst. Det er en generel ting, forklarer familien Findanis bankrådgiver Nicolai Bidstrup Spliid fra Danske Bank i Ishøj til Ekstra Bladet.

Tina Findanis har i lang tid været på mærkerne over den pengemængde, som rent udsagt er røget direkte i lokummet.

- På et tidspunkt begyndte jeg at håbe på, at det var ejendomsmægleren, der havde lavet en fejl, for så havde vi en chance for at få erstatning, siger Tina Findanis.

Men fejlen er den danske stats digitale tinglysning, som har en uendelig ekspeditionstid i øjeblikket.

Ti dages frist
I tinglysningsloven fremgår det, at tinglysningsretten har en frist på ti dage til at behandle en sag. Claus Rohde, som er lektor ved Århus Universitet og specialiseret i fast ejendom og panteret, forklarer imidlertid, at den frist er en såkaldt ordensforskrift. Det betyder, at fristen skal tilstræbes overholdt, men det er ikke bindende.

- Tidligere tinglyste man i flere forskellige retter rundt om i landet. Nu sker det hele i Hobro. Men tidligere i tinglysningens historie har der også været forsinkelser, siger han til Ekstra Bladet.

- Er det normalt at være fire måneder om at tinglyse et skøde?

- Fire måneder er ikke normalt. Det har jeg ikke oplevet .

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht har foreslået, at tinglysningsgebyrer droppes, indtil systemet kører. Dansk Folkepartis Kim Christiansen bakker ham op og mener, at staten må åbne kassen og betale borgerne tilbage.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er kaldt til åbent samråd om tinglysningsskandalen i Folketingets retsudvalg i dag.

Danske Boligadvokater har desuden besluttet at undersøge nærmere, om der er grundlag for at indlede et gruppesøgsmål med henblik på at skaffe borgere erstatning i forbindelse med overgangen til og indførslen af den digitale tinglysning.

Bør staten punge ud til de danskere, der har tabt penge på den digitale tinglysning? Skriv i kommentarfeltet neden for.