Vælg det rigtige lån

Næste år bliver flexlånerne forgyldt på grund af det lave renteniveau

Det er ved at være tiden, hvor boligejere med flexlån skal tage stilling til om de vil fortsætte, eller om de vil konvertere til et fastforrentet lån. (Foto: Colourbox)
Det er ved at være tiden, hvor boligejere med flexlån skal tage stilling til om de vil fortsætte, eller om de vil konvertere til et fastforrentet lån. (Foto: Colourbox)

Lige nu skal tusindvis af boligejere med flexlån tage stilling, om de vil fortsætte, eller om de vil konvertere til et fastforrentet lån.

Og hvis du vil score kassen næste år, så skal du bare tegne et F1 lån, for lige nu er renten rekordlav, og det betyder, at boligejere på månedsbasis kan spare 1892 kroner før skat per lånte million med et F1-lån frem for et fastforrentet. Det viser beregninger fra BRF-kredit.

Men et F1-lån er også usikkert, netop fordi det skal fornyes hvert år, og derfor kender du kun din rente et år frem i tiden.

- Så man skal ikke vælge det, hvis det er den lave ydelse, der får enderne til at mødes. For sandsynligheden for, at renten stiger er stor, siger indehaver af hjemmesiden boligoekonomen.dk, Poul Gammelgaard.

- Men har man luft i økonomien, som svarer til, at man mindst kan sidde med et fem eller seksprocents fastforrentet lån, så er det ofte en god mulighed med flexlån, siger han.

Anbefaler F3
På grund af udsigten til rentestigninger anbefaler flere realkreditinstitutter, at kunderne tager F3-lån i stedet for og dermed låser renten fast i tre år i stedet for et.

- Man skal bare være opmærksom på, at det kan give et falsk indtryk af sikkerhed, for renten kan jo være høj om tre år, siger Poul Gammelgaard.

Det skal også indgå i regnestykket, at prisen på at ændre lån svinger meget. Skifter du fra et flexlån til et andet, så koster det kun omkring 500 kroner. Skal du derimod konvertere til et fastforrentet lån, så koster det omkring 6000 kroner. Skæringsdatoen for at ændre sit lån er 30. november hos de fleste realkreditinstitutter.

Klik her og se renteniveauet.

Og hvad med afdragsfrihed
Ifølge Poul Gammelgaard fra boligoekonomen.dk er afdragsfrihed kun anbefalelsesværdigt, hvis man bruger den til at høvle af på dyrere gæld.

- Specielt som førstegangskøber skal man passe på. For når man ikke betaler af på gælden, er risikoen for at blive teknisk insolvent større, siger han.

40 procent af de danske boligejere har et rentetilpasningslån. Mere end hver anden af dem har F1-lån.

Kilde: BRF-kredit

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere