Codan hævede husforsikring 75 procent

Codan hæver præmien drastisk på en del af deres husforsikringer: Gamle huse er for risikable at forsikre, lyder forklaringen

Knuds hus (forrest i billedet) vil ifølge Codan være ekstremt dyrt at erstatte, hvis der kommer brand. Derfor hæver frorsikringsselskabet præmien fra knap 6.000 til over 10.000 kroner. (Foto: Privatfoto)
Knuds hus (forrest i billedet) vil ifølge Codan være ekstremt dyrt at erstatte, hvis der kommer brand. Derfor hæver frorsikringsselskabet præmien fra knap 6.000 til over 10.000 kroner. (Foto: Privatfoto)

HJÆLP OS: Har du oplevet urimelige stigninger på din forsikring? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Knud Jensen fik et chok, da han åbnede brevet fra Codan: Præmien på hans husforsikring ville ved indgangen til 2013 stige fra 5.800 kroner om året til 10.080 kroner.

- Jeg forstår ikke rigtig, hvordan Codan kan være dette bekendt. Jeg er pensionist og råder ikke over en syndflod af penge. Mit hus koster 400.000 kroner, det er ikke fordi jeg bor i en luksusvilla, siger Knud Jensen til ekstrabladet.dk.

Som Ekstra Bladet kan fortælle i dag, så er Knud Jensen langt fra den eneste husejer, som ved indgangen til forsikringsåret 2013 står over for en økonomisk lammer:

Selskabet har skruet prisen gevaldigt op for forsikringskunder med blandt andet ældre huse, bindingsværkshuse eller stråtægte huse.

Risiko for brandskade
I en korte skrivelse, som følger med, forklarer Codan stigningen med, at deres udgift til vand- og brandskader i de senere år har været stigende.

'Den type af ejendom du bor i og har forsikret, har større risiko for skader', skriver de til Knud Jensen.

GODE RÅD: Se også: Tjen tusinde kr. på et par klik Tjen tusinde kr. på et par klik

At hans hus pludselig skulle være en højrisiko-ejendom for Codan, har Knud meget svært ved at forstå.

- Jeg bor i en lille landsby, langt fra vandet, og vi har kun prøvet at få 'vand i gaden' én gang, hvor vi fik lidt vand i garagen, men ikke noget, der blev meldt til Codan, siger han til ekstrabladet.dk.

HJÆLP OS: Har du oplevet urimelige stigninger på din forsikring? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Selve huset er også i fin nok stand, forsikrer Knud Jensen.

- Jeg har fået helt nyt tag på og mit hus er bindingsværk med en ekstra mur udenpå, det blev lavet i firserne. Jeg kan måske få et lynnedslag en skønne dag, eller en bil kan køre ind i huset, men ellers ser jeg ikke nogen farer ved at bo her. Det skulle da lige være forfærdeligt høje forsikringer, siger Knud Jensen.

Han regner nu med at flytte sine forsikringer til et andet selskab, som kan matche den pris, han hidtil har givet for husforsikringen hos Codan.

Codan: Vi har mange dyre skader
Hos Codan bekræfter kommunikationsmedarbejder Kia Pedersen, at præmiestigningen på Knuds hus er del i en større prisregulering på husforsikringer hos Codan.

- Det hænger sammen med, at han bor i et hus, som er fra før 1900-tallet, altså et gammelt hus, hvor vi vurderer, at der er større risiko for skader, siger hun til ekstrabladet.dk.

- Han har ellers aldrig anmeldt nogen skader til Codan - og han har lige fået nyt tag, siger han?

- Ja, men vi har har i de senere år set, at der er nogle helt specielle ejendomstyper, hvor der desværre har været en tendens til nogle meget dyre skader, ofte brandskader. Derfor er vi blevet nødt til at hæve præmien, så den matcher de udbetalinger, som vi har på de her helt specifikke ejendomstyper, siger hun.

LÆS OGSÅ: Se også: Brandert på skiferien kan koste dyrt Brandert på skiferien kan koste dyrt

Grunden til de højere udgifter til at dække skader er ekstremt vejr og stigende udgifter i forbindelse med brandskader: Ikke fordi, det brænder mere, men fordi det er dyrere at erstatte det tabte, efter at danskerne har fyldt hjemmene med dyrt inventar som fladskærme og fået renoveret køkkener og badeværelser, forklarer Kia Pedersen.

- Hvilke huse er det, det går ud over?

- Vi ser på mange forskellig ting: Hvor huset ligger og hvad det er for en ejendomstype. Det begrænser sig til nogle specifikke huse, som stråtækte huse, nedlagte landbrug eller ældre huse fra før 1900-tallet, oplyser Kia Pedersen.

- Hvor meget stiger præmien typisk?

- Det kan man ikke sige noget generelt om, det kommer an på, hvad type hus det er, hvor stort det er og om det for eksempel har kælder, siger Kia Pedersen.

- Hvor mange kunder kommer det til at gå ud over?

- Jeg har ikke noget tal på det. Men jeg kan sige: 75 procent af vores kunder oplever kun en præmieregulering på 2 procent eller derunder, siger Kia Pedersen.

LÆS MERE I AVISEN I DAG:

* Codan tvinger kunder ud
* Kunde: Præmien steg med 25.000 kr.
* Codan: Prisen stiger med vores risiko

HJÆLP OS: Har du oplevet urimelige stigninger på din forsikring? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

1 af 2 Også Peter Oluf Sørensen har fået et hak op på mange tusinde kroner af sin forsikring - læs hans historie i Ekstra Bladet i dag. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Knuds hus (forrest i billedet) vil ifølge Codan være ekstremt dyrt at erstatte, hvis der kommer brand. Derfor hæver frorsikringsselskabet præmien fra knap 6.000 til over 10.000 kroner. (Foto: Privatfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere