Her kører blind forsikringssvindler bil

Nu er han dømt for bedrageri. En anden forsikringskunde kunne hverken bøje nakken eller arbejde efter trafikuheld - men han kunne sagtens springe i faldskærm

Denne mand påstod, at han havde mistet næsten hele synet og ville have flere millioner i erstatning. Da forsikringsselskabet tog ham i at køre rundt i bil, kostede det ham både erstatning og en fængselsdom for bedrageri. (Foto: Alm. Brand)
Denne mand påstod, at han havde mistet næsten hele synet og ville have flere millioner i erstatning. Da forsikringsselskabet tog ham i at køre rundt i bil, kostede det ham både erstatning og en fængselsdom for bedrageri. (Foto: Alm. Brand)

En mand, der mente, at han var berettiget til cirka 3 millioner kroner i erstatning, fordi han var blevet 95 procent blind, men uden problemer kunne bakke en bil ud fra en parkeringsplads med en trailer i enden, er en af de situationer, der får danske forsikringsselskaber til at ty til videoovervågning af nogle kunder.

Som man tidligere på ugen kunne læse på ekstrabladet.dk, er der i øjeblikket en straffesag i gang imod et af Danmarks store forsikringsselskaber, som ifølge anklagemyndigheden har videoovervåget en kvinde ulovligt.

Læs også:

Se også: Topdanmark i retten for videoovervågning

Topdanmark og seks af forsikringsgigantens medarbejdere er tiltalt i sagen og risikerer samlet at skulle punge ud med flere tusinde kroner, hvis de bliver dømt.

Kamilla Skjernov, der er blevet filmet af selskabets forsikringsdetektiver ad flere omgange, føler sig 'ekstremt krænket' og 'beluret'.

Læs også:

Se også: Syg kvinde: Topdanmark filmede mig, mens jeg tissede

Men ifølge forsikringsselskabet Alm. Brand, der efter eget udsagn kun i meget sjældne tilfælde bruger videoovervågning af kunderne, vil visse kunders grådighed bare ingen ende tage. Uden at ville tage stilling til sagen mod Topdanmark, lyder det herfra, at videodokumentation af svindelnumre har sparet selskabet for millioner.

Kunne ikke kende forskel på mælk
ekstrabladet.dk har fået indsigt i tre afsluttede sager om svindel mod Alm. Brand.

Den første er sagen om den ikke helt blinde mand.

Manden, som du kan se i fuld gang med at betjene en bil i tv-klippet over artiklen, oplyste til forsikringsselskabet, at han efter et trafikuheld var næsten blind. Han kunne ikke ikke køre bil, kunne ikke kende to slags mælk fra hinanden i supermarkedet og skulle have hjælp i hverdagen. Efter eget udsagn isolerede han sig efter sin ulykke fra omverdenen.

Blind havde politiblink til bilen
Den jyske mand så dog ikke synderligt desorienteret ud, da han - uden hjælpemidler som for eksempel blindestok - i 2009 kom ud af Aldi med favnen fuld af dåser, før han kørte væk fra parkeringspladsen. Et hjælpemiddel havde manden dog med sig, mens Alm. Brand overvågede ham: et blåt politiblink. Det er uvist, hvad det skulle bruges til, men politiblink hører ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger ikke under almindelige handicap-hjælpemidler.

Læs også:

Se også: Overvågede syg kvinde: Kunne ride, men ikke arbejde

Dømt for bedrageri
Selv om manden, som er mellem 35 og 40 år, opgav en méngrad på 100 procent og erhvervsevnetab på 80 procent, afslørede Alm. Brands videoovervågning ham i flere gange uden problemer at manøvrere bilen rundt forskellige steder.

Da forsikringsselskabet konfronterede manden med svindlen lagde han sag an mod det. Forsikringsselskabet politianmeldte ham, og manden blev i februar i år idømt fem måneders fængsel og en bøde for bedrageri. Det var et anonymt tip, der fik Alm. Brand på sporet af svindlen.

Invalid sprang i faldskærm
Udover den ikke helt blinde mands forsøg på svindel har Alm. Brands overvågning også afsløret en stærkt invalideret mand mellem 25 og 30 år fra Sjælland i sagtens at kunne springe i faldskærm. Forsikringsselskabet havde fået at vide, at han ikke kunne bevæge nakkeregionerne.

Manden havde været involveret i et færdselsuheld og hævdede både at have fået piskesmæld og så store smerter, at han ikke kunne arbejde mere end 15 timer om ugen. Han forlangte 1,8 millioner kroner for sine skader og men. Det videoforevigede faldskærmsudspring ødelagde dog svindelnummeret og fik manden til at slække på sine krav og indgå et forlig med forsikringsselskabet.

Læs også:

Se også: Sådan blev syg kvinde overvåget

Manden med den visne arm
En jysk ejer af en hundepension krævede i 2007 cirka 3 millioner kroner i erstatning for de påståede skader, som han pådrog sig, da en grand danois bed ham i armen, som dyret ifølge manden nærmest flåede af. Idéen, der måske havde virket som en smart og hurtig måde at flå forsikringsselskabet for en ordentlig røvfuld penge, gav dog bagslag, da Alm. Brand kunne vise manden billeder af sig selv, hvor han var særdeles aktiv med den 'visne' arm.

Filmen viste, at manden sagtens kunne bruge begge sine arme til både at køre bil med manuelt gear, sætte trailer af og på med begge arme og bære tunge plantesække.

Alm. Brand fattede mistanke til manden, da en læge et år noterede, at der ikke var tegn på svindende muskler i den 'døde' arm.

Manden trak hurtigt erstatningskravet tilbage, da han blev konfronteret med videomaterialet.

1 af 2 Denne mand sagde til forsikringsskabet, at han for eksempel skulle have hjælp til at skelne mellem forskellige typer mælk i supermarkedet. På dette billede fra en videooptagelse af manden er han dog ikke omgivet af hjælpere, da han kommer ud af supermarkedet. (Foto: Alm. Brand)
2 af 2 Denne mand påstod, at han havde mistet næsten hele synet og ville have flere millioner i erstatning. Da forsikringsselskabet tog ham i at køre rundt i bil, kostede det ham både erstatning og en fængselsdom for bedrageri. (Foto: Alm. Brand)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere