Skattechok: Boligejere ramt af kæmpe skattestigninger

Politikernes løfter om skattestop på boliger er en lang næse til boligejerne

Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten
Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten

Først blev boligejerne lovet en boligpakke i valgkampen, der skulle give nye boligkøbere rabatter. Boligvælgerne måtte dog imidlertid nøjes med tommer løfter og en lang næse.

SE KORTET: Så meget betaler man i grundskyld i din kommune

Og politikerne fortsatte med at fodre boligejerne med luftige gaver.

– Vi har slået klart og tydeligt fast, at der kommer ikke stigninger i boligskatten, og det synes jeg, giver en rigtig stor tryghed for boligejerne, lød løftet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt til danske boligejere i efteråret.

Men som Ekstra Bladet kan fortælle i dag, er det tryghed med modifikationer.

12 milliarder
Sidste år steg kommunernes indtjening på ejendomsskatten – den såkaldte grundskyld – med en milliard kroner. I fællesskab er det lykkedes kommunerne at hive 20,5 milliarder skattekroner ud af boligejerne sidste år, hvilket er en stigning på cirka 12 milliarder kroner siden 2003.

Milliarder, som rammer den enkelte boligejer hårdt.

Siden 2001 har en gennemsnitlig boligejer på Frederiksberg oplevet en stigning i grundskylden på 84 procent –./og nok så vigtigt har de betalt 86.000 kroner ekstra i grundskyld som følge af stigninger siden 2001. Det viser beregninger, Ekstra Bladet har foretaget på baggrund af tal fra BRFkredit.

De seneste år har altså været utrolig dyre for boligejerne på Frederiksberg, som i snit har oplevet et fald i deres grunds værdi på 800.000 kroner eller 28 procent.

Må gå fra hus og hjem
De voldsomme stigninger får nu eksperter til at advare politikerne mod at stramme skatteskruen endnu mere. Det er nemlig gift for boligmarkedet nu, hvor priserne falder.

– Hver en krone tæller. Og hver en krone, der belaster husejerens økonomi, gør det vanskeligere for boligejeren at sidde i boligen.

– Stigende grundskyld i den størrelsesorden kan være en medvirkende årsag til at børnefamilier må gå fra hus og hjem, siger formand for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.

Få forklaringen på den stigende grundskyld i dagens udgave af Ekstra Bladet – og tjek selv her på ekstrabladet.dk, hvor meget du skal betale i grundskyld i år i din kommune, og hvor meget den er steget i forhold til sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer