Kvinde narret af russisk net-svindler

Nu igen: 36-årig kvinde fra Borup lod sig narre til hvidvaskning af web-røverier. Gik til politiet, da de første 100.000 var overført

For få uger siden sendte net-kriminelle dette jobopslag ud for at hverve godtroende danskere til hvidvaskning af stjålne penge. Det er et foretagende som det - måske endda præcis det samme - en kvinde fra Borup nu er blevet taget ved næsen af.
For få uger siden sendte net-kriminelle dette jobopslag ud for at hverve godtroende danskere til hvidvaskning af stjålne penge. Det er et foretagende som det - måske endda præcis det samme - en kvinde fra Borup nu er blevet taget ved næsen af.

Østeuropæiske kriminelle må ligge inde med en hel del danske bagdele. Gang på gang lykkes det dem i hvert fald at tage røven på godtroende danskere.

Senest stod en 36-årig kvinde fra Borup på Midtsjælland og manglede et job. På nettet fandt hun en annonce for det iøjenfaldende firma XOOM, der påstår at holde til i San Francisco. Jobbeskrivelse: tag imod penge på din bankkonto og overfør dem videre til konti i Rusland. Løn: 18.000 kroner og en klækkelig bonus.

Mistænksom efter 100.000 kroner
- Hun snakkede både med sin bank om det, og også med Skat. Det var dybt seriøst for hendes vedkommende. Da pengene så begyndte at rulle ind på hendes konto, blev hun mistænksom, fortæller kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet i Køge tog imod kvindens anmeldelse af det lyssky foretagende, efter at de første 100.000 kroner var rullet ind på hendes konto.

Frygtelig ked af det
Ved hjælp af sin egen bank havde kvinden selv fundet ud af, at pengene stammede fra et indbrud i en netbank.

- Hun var frygtelig ked af, hvad hun havde rodet sig ud i, siger Carsten Andersen.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få kontakt til den narrede kvinde selv.

Skat: vi prøver at forhindre det

Det er langt fra første gang, at østeuropæiske svindlere slår til i Danmark. Og det er heller ikke første gang, at ofrene - helt fornuftigt - kontakter deres egen bank og skattevæsnet, inden de begiver sig ud i det, de tror er en god handel.

Det skete eksempelvis også for Charlotte Rasmussen , da hun ville købe en brugt bil fra England - en bil, som svindlerne selvfølgelig aldrig gav hende.

Men hvorfor stopper Skat os så ikke, når vi bliver lidt for naive?

- Vi får over 3 millioner opkald om året om alle mulige ting. Så kunsten er at finde ud af, hvornår folk er på vej ud i noget fup, forklarer Allan Vestergaard Hansen. Han er vicedirektør i Skats kundecenter for privatpersoner.

- Men vores medarbejdere er uddannnet i at spørge ind. Og hvis de får mistanke om, at det kan dreje sig om økonomisk kriminalitet, så skal de sende opkaldet videre til vores eksperter i den slags, siger han.

- Men i flere tilfælde har I jo netop ikke opdaget det. Hvorfor ikke?

- Det afhænger jo meget af den konkrete samtale. For det er meget forskelligt, hvad folk ringer og spørger os om. Og den slags sager kan være meget svære at forklare - særligt hvis folk måske ikke selv har forstået, hvad de er ved at deltage i, siger Allan Vestergaard Hansen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen