Julefrokosten kan give arbejdsskader

Ryger knæet af led eller forstuver foden på dansegulvet til julefrokosten, er skaden at betragte som en arbejdsskade

Hvis en skade under en julefrokost giver varige mén, skal Arbejdsskadestyrelsen involveres. (Foto: Colourbox)
Hvis en skade under en julefrokost giver varige mén, skal Arbejdsskadestyrelsen involveres. (Foto: Colourbox)

Når arbejdspladsen byder op til december måneds sild med dans, er det for så vidt et jobrelateret arrangement. Derfor er eventuelle skader, der efterfølgende giver mén også omfattet af arbejdsskadeloven.

- Et konkret eksempel på en sag, vi har haft, var en ansat, der forstuvede foden under en dans, siger faglig chef i Arbejdsskadestyrelsen Ingrid Parsby til ekstrabladet.dk.

Unaturligt med vold
Skaden skal være en naturlig del af en julefrokost, ellers hører det ikke ind under arbejdsskadeloven og arbejdsgiverens ansvar.

- Omvendt er skader i en slåskamp ikke at betragte som en almindelig aktivitet, og alt der ligger mellem skader på dansegulvet og slagsmål må bero på en konkret vurdering, siger Ingrid Parsby.

Det er kun en arbejdsskade frem til den officielle slutning af julefrokosten, så hvis den hårde kerne beslutter sig for at drøne videre på værtshus, dækker arbejdsskadeloven ikke længere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere