Gaaaab......forsikring og pension

Danskerne interesserer sig ikke for pension og forsikring. Branchedirektør erkender, at man ikke har gjort det godt nok

Danskerne interesserer sig ikke for pension og forsikring. (Foto: Colourbox)
Danskerne interesserer sig ikke for pension og forsikring. (Foto: Colourbox)

Danskerne burde have gode muligheder for at vide alt om forsikring og pension, men de fleste er ligeglade, viser to international rapporter.

Administrerende direktør i Forsikring og Pension, Per Bremer Rasmussen erkender, at branchen ikke har gjort det godt nok, når det handler om at vække danskernes interesse for forsikring og pension.

- Vi er ikke i mål, og vi har måske undervurderet den samlede opgave. Oplysningsværktøjer gør det ikke alene, siger Per Bremer Rasmussen.

Branchen har de seneste år brugt mange midler på informationsværktøjer som forsikringsluppen.dk og pensionsinfo.dk, men kun få bruger dem.

Problemet er ifølge formanden for penge- og pensionspanelet, Torben Hansen, at danskerne som udgangspunkt ikke er motiverede for at sætte sig ind i sagerne.

- Fundamentet for forståelse er interesse og motivation. Information til umotiverede virker ikke. Produkterne skal relanceres, så de tager udgangspunkt i forbrugernes dagligdag - ikke gennem en masse tal, siger han.

Brancheorganisationen overvejer mulighederne for at gå sammen med andre relevante organisationer om en national strategi for en slags 'finansiel forbrugeruddannelse' for at rette op på sagerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere