Statsstøtte redder flekslånere

Finanskrise udløser statsstøtte til boligejere med flekslån. Men det er en helt usædvanlig situation. De skal ikke regne med det fremadrettet, siger cheføkonom

Boligejere med flekslån har spekuleret i lav rente og høstet gevinsten over de senere år. I lyset af finanskrisen får de så oveni statsstøtte til at holde renterne nede ved refinansieringen af boliglån for omkring 300 milliarder i december.

Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven advarer mod, at boligejerne fremadrettet skal spekulere i statsstøtte, når renterne stiger.

- Det er ikke en blankocheck til, at private skal spænde økonomien hårdt op for derefter at regne med, at staten kommer og redder en, når renterne stiger. Flekslånerne skulle gerne vide, at der er en vis risiko forbundet med flekslån. Men det her er en helt ekstraordinær situation, og så må der tages ekstraordinære midler i brug til at løse den. Og det kommer også ganske almindelige boligejere til gode, siger Jacob Graven.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere