Lange udsigter til lavere rente

Danskerne må finde sig i højere renter en tid endnu. Det mener landets førende økonomer i RB-Børsens og Ritzaus Økonomiske Panel

Rentespændet mellem Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank mindskes ikke de første måneder. (Fotocollage: colourbox)
Rentespændet mellem Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank mindskes ikke de første måneder. (Fotocollage: colourbox)

Danskerne må i en rum tid endnu finde sig i at betale mere i rente end befolkningerne i eurolandene.

Det forudser RB-Børsen og Ritzaus Økonomiske Panel, der består af 39 økonomer fra universiteter og finansielle virksomheder. Næsten halvdelen af økonomerne venter, at der vil gå tre måneder eller mere, før Nationalbanken indsnævrer rentespændet i forhold til Den Europæiske Centralbank.

- Der foregår en spekulation mod kronen, og det er meget svært at sige, hvornår den aftager. Nationalbanken er tvunget til at holde rentespændet, indtil man er helt sikker på, at den spekulation er overstået, forklarer Carsten Heyn-Johnsen, der er økonom og lektor ved Aalborg Universitet.

Til gengæld venter 69 procent af økonomerne, at Nationalbankens toneangivende rente vil blive sat ned i det kommende år. Den er i øjeblikket på 5,5 procent, mens ECB's ledende rente er 3,75 procent. Chefen for ECB, Jean-Claude Trichet, har antydet, at centralbanken måske sænker renten på sit møde på torsdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere