Boliglån forvirrer danskerne

De huslån, som realkreditinstitutterne tilbyder danskerne, er for svære at forstå for almindelige mennesker. Sågar branchen er enig

Flex eller fastrentelån? Boligejere står overfor en sand lånejungle. (Foto: Jan Sommer)
Flex eller fastrentelån? Boligejere står overfor en sand lånejungle. (Foto: Jan Sommer)

F1. Cyber6. Den lange - og den korte rente.

De huslån, som realkreditinstitutterne tilbyder danskerne, er for svære at forstå for almindelige mennesker. Det er særligt problematisk, fordi et boliglån samtidig er den største investering i de fleste menneskers liv.

Sådan lyder kritikken fra flere uafhængige eksperter, men sågar også fra branchen selv.

Professionelle kan heller ikke
En undersøgelse foretaget af Realkreditrådet viser, at hver femte boligkøber er forvirret over at skulle vælge det rigtige huslån.

Direktør i Totalkredit Troels Bülow-Olsen siger:

- Vi har i realkreditten været med til at hælde mange låneprodukter ud på markedet, og vi har lånetyper på markedet, som rådgiverne ikke kan overskue. Og hvis rådgiverne ikke kan overskue det, så kan kunderne heller ikke.

Han peger på, at der er flere forskellige flekslån på hylderne, alligevel sælger Totalkredit groft sagt kun den mest simple udgave - nemlig F1 med et-årlig rentetilpasning.

For kompliceret
Han bakkes op af boligekspert Poul Stubkjær, der er partner i firmaet RealRåd.

- De nye smarte boliglån er meget komplicerede - og det er de ikke for låntagernes skyld. Men det får lånene til at se mere attraktive ud overfor kunderne, end de egentlig er, siger han.

Også Poul Gammelgaard, der står bag boligoekonomen.dk, er kritisk overfor de produkter, som realkreditinstitutterne tilbyder:

- Mange mennesker kaster håndklædet i ringen og overlader initiativet til sin bankrådgiver. Dermed er man helt sikker på, at man ikke hører om konkurrenternes tilbud - eller du kun får præsenteret de lån, banken tjener mest på, siger han.

Boligejernes egen skyld
I følge direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet, kan forbrugerne takke sig selv for forvirringen. De efterspørger nemlig selv de mange nye lån, mener hun.

Vil du beskytte din friværdi og vælge det rigtige lån - så læs den store guide i kup! i Ekstra Bladet lørdag den 3. maj.

Se i denne grafik, hvordan du rammer plet, når du skal vælge boliglån.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere